Det strømmer ud med meddelelser om film, der flytter sin franske premiere med henvisning til fredagens tragiske hændelser i Paris. Særligt dem, som indeholder henvisninger til vold, bomber eller skyderi. Nu flytter “Jane Got a Gun” sin premiere på ubestemt tid.

Se også: Trailer: Natalie Portman skyder med skarpt i “Jane Got a Gun”

Den voldelige western var ellers sat til premiere d. 25. november i Frankrig, skriver The Hollywood Reporter. Det forventes nu, at “Jane Got a Gun” får fransk premiere tæt på den amerikanske til februar.

I “Jane Got a Gun” spiller Natalie Portman den kvindelige hovedrolle som Jane Hammond, der må spørge sin ekskæreste om hjælp til at redde sin nuværende mand fra en cowboy-bande, som vil slå ham ihjel.

Foruden Natalie Portman så tæller rollelisten også navne som Ewan McGregor, Boyd Holbrook og Joel Edgerton.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Snipp 8 år siden

Wauw - fatter ikke hvorfor man gør sådan noget...
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#2 Nagash 8 år siden

Hvorfor dog det? Udover skydevåben, har den jo intet tilfælles med episoden fra i fradags? Det er sgu latterligt :(

Skriv ny kommentar: