En fortsættelse til actionfilmen “Red” med de aldrende stjerner Morgan Freeman, Hellen Mirren og Bruce Willis har været undervejs, siden den første film blev et overraskende hit. En instruktør til filmen er nu blevet fundet.
Se også: Efterfølger til “Red” rykker fortsat fremad.
Valget er faldet på Dean Patisot, der tidligere har stået bag “Galaxy Quest” og “Fun with Dick and Jane”. Patisot overtager roret efter Robert Schwentke, som instruerede den første film, der næsten genererede $200 mio. på verdensplan.
Manuskriptet til “Red 2” er skrevet af Erich og Jon Hoebe, der også stod bag manuskriptet til den første film, og selvom det ikke er officielt, så forventes det, at hele holdet fra den første film gentager deres roller – deriblandt også John Malkovich.
#1 filmz-loke76 12 år siden
#2 moulder666 12 år siden
Wow - imponerende CV! :-/
#3 Alex- 12 år siden
Drag nu ikke forhastede konklusioner, hvordan lød det ikke i 2004 da det blev offentliggjort at Sin City filmatiseringen skulle instrueres af instruktøren bag Spy Kids 1, 2 og 3, Robert Rodriguez? ;)
#4 filmz-loke76 12 år siden
Eller værre endnu, da det kom frem at manden bag Bad Taste, braindead og meet the feebles skulle lave Ringenes Herre
#5 theassociate2010 12 år siden
#6 filmkorn.dk 12 år siden
Kan under alle omstændigheder kun blive bedre end Red. Den stank!
#7 skittlez 12 år siden
Det lød fint, da hans ikke-børnefilm El Mariachi, Desperado og From Dusk Till Dawn alle var rigtigt fede, og havde den rette tegneseriefeel, til at han (sammen med Frank Miller) ville være en god instruktør til Sin City. ;-)
Hvilket lød fantastisk, da hans Heavenly Creatures, Forgotten Silver og The Frighteners, sammen med de førnævnte, viste at han var en enormt visuel instruktør, der qua sit selskab Weta, kunne skabe vidunderlige kreationer, gode speciel effects, samt at han brændte for film. ;-)
Ligesom det lød for vildt, da manden bag Evil Dead-franchisen skulle lave Spider-Man.
Disse folk var mine helte, og selv om de startede med no budget b-film, kunne man sagtens se, at de kunne håndtere større budgetter, og at det var instruktører med en personlig stil, der havde en klar vision for de film, de gik i kast med.
Dean Parisot, derimod, er jeg pænt ligeglad med. Selvom Galaxy Quest er en rigtig god parodi på sci-fi film som Star Trek, kan jeg ikke se at Fun with Dick and Jane, Home Fries eller nogle af de utallige serieafsnit han har instrueret, gør ham egnet til at instruere en sikkert pænt dyr actionfilm. Men det skal da nok gå.
Egentlig er jeg lidt ligeglad med nyheden, da jeg synes at Red er en middelmådig actionfilm, der fungerer fordi den er spækket med gode, omend aldrende, skuespillere. Til gengæld ville jeg lige pointere at jeg fandt det genialt at de ovenstående folk blev tilknyttet de pågældende projekter.