I dag vælger Star Wars-fans fuldstændig at ignorere filmen.
Filmhistorien gemmer på mange mærkværdigheder, men intet overgår det famøse “Star Wars Holiday Special” fra 1978.
Projektet er gået over i historien som den ultimative boksepude i popkulturen – et lavbudget-mareridt fyldt med uforståelige Wookiee-dialoger og skuespillere, der lignede folk på vej til en begravelse.
Men bag kulisserne på det udskældte show stod Steve Binder, en rutineret tv-instruktør, der blev hyret som en slags brandmand til at redde en produktion, der allerede var ved at smelte ned.
Binder kom direkte fra succeser med megastjerner som Elvis Presley, men mødte en helt anden virkelighed hos Warner Bros., hvor pengene var sluppet op, og de tekniske problemer tårnede sig op som en dødsstjerne.
I et interview med Slash Film fortæller han historien om hvordan alt – som i, ALT – på produktionen gik galt.
Klaustrofobiske kulisser og vægttab i pels
Problemerne startede allerede ved selve scenografien. Binder erindrer, hvordan det enorme 360-graders sæt, der forestillede Chewbaccas hjem, gjorde det fysisk umuligt at få kameraerne ind i rummet. Hans første professionelle handling var derfor at rive en væg ned, så filmholdet overhovedet kunne arbejde.
Samtidig kæmpede skuespillerne i de tunge Wookiee-dragter en desperat kamp mod varmen og udmattelsen.
Patty Maloney, der spillede familiens barn, tabte sig angiveligt over syv kilo under optagelserne på grund af de kvælende kostumer. Skuespillerne kunne maksimalt holde 50 minutter ad gangen, før deres masker skulle tvinges af, så de kunne få tilført ilt bag scenen.
Produktionsbudgettet var så ikke-eksisterende mod slutningen, at Binder måtte sende folk ud for at opkøbe hver eneste stearinlys i nærheden af studiet, blot for at have belysning til showets afsluttende ceremoni.
George Lucas trak sig i skyggen af fiaskoen
George Lucas, hjernen bag hele Star Wars-universet, glimrede ved sit fravær under selve indspilningerne. Selvom han personligt havde skrevet baggrundshistorien om Wookiee-familien og godkendt manuskriptet, så Binder ham aldrig på settet.
Ifølge instruktøren var formålet med programmet fra Lucas’ side helt tydeligt: Det handlede om at sælge legetøj og holde merchandise-maskinen kørende mellem de store biograffilm.
Skuffelsen hos fansene bundede i høj grad i, at publikum forventede “Star Wars 2”, men i stedet fik et bizart varieté-show med madlavningsparodier og musikalske indslag.
Binder føler selv, at markedsføringen var den største synder, da man aldrig fik forklaret seerne, at der var tale om et hyggeligt familieprogram snarere end et rumepos.
Da anmeldelserne ramte bunden, forsøgte Lucas hurtigt at distancere sig fra projektet og har siden udtalt, at han ville ønske, han kunne destruere samtlige kopier af udsendelsen.
Optur trods det intergalaktiske maveplasker
Binder selv ser dog tilbage på oplevelsen med en overraskende ro og professionel stolthed. Han betragter sig selv som en håndværker, der løste en umulig opgave under ekstreme vilkår, og han nægter at kalde resultatet for en katastrofe. For ham var det en lærerig proces, hvor han fik lov at arbejde med branchens dygtigste teknikere, selvom det færdige produkt i dag mest nydes som en ufrivillig komedie af kultdyrkere.
Fremtidens tv-talenter bør ifølge Binder studere fortidens store produktioner for at forstå håndværket bag god underholdning. Han fastholder et optimistisk syn på mediet og mener, at tv altid vil genopfinde sig selv, uanset hvor mange mærkværdige projekter historien har budt på.
