Der venter publikum en imponerende oplevelse i Nordens største biografsal . Som den eneste biograf i Skandinavien viser Imperial i København nemlig Christopher Nolans ”Interstellar” på 70 mm film.
Se også: Ny trailer til “Interstellar”.
Christopher Nolans kærlighed til 35 mm og 65/70 mm film er velkendt. På trods af de seneste års digitalisering holder han fast i at optage på filmruller, og instruktøren optog både “Inception” og “The Dark Knight”-trilogien på 65 mm film.
Nordisk Film Biografer Imperial rummer fortsat en 70 mm-projektor, og biografen kan derfor stadig give det danske publikum mulighed for se “Interstellar”, præcis som den er tænkt af Christopher Nolan.
Imperial er en af blot få biografer på verdensplan, som viser “Interstellar” i 70 mm. I Europa gælder det kun England, Italien og Danmark, hvor én biograf i hvert land viser ordinære forestillinger af filmen på 70 mm.
70 mm har en højere opløsning, dybere farver og et mere nuanceret og levende billede end 35 mm-formatet. Kun få film har gennem tiden haft ordinær premiere på 70 mm i Imperial, deriblandt ”Titanic”, “Mit Afrika” og ”The Master”.
“Interstellar” har premiere den 6. november 2014. Alle visninger i Imperial vil være i 70 mm. Forsalget til filmen starter den 21. oktober kl. 10.00.
#1 X&O 10 år siden
#2 cain 10 år siden
#3 Nagash 10 år siden
Nå ja, og så sidder man sammen og hygger over et glas "gløgg" og laver lidt "juleklip"? :P
#4 Baby Strong 10 år siden
#5 Kau 10 år siden
#6 steadi07 10 år siden
Jeg kunne dog godt tænke mig, at IMAX blev en reel mulighed i DK, men det kan vist være drømmetænkning i mange år endnu :/