Klovnen Pennywise er tilbage. Denne gang i skikkelse af Bill Skarsgård. Det første billede af svenskeren i rollen som Stephen Kings mareridtsklovn er nu frigivet. Og det ser skræmmende ud.
Se også: ”Hemlock Grove”-stjerne er Pennywise i ny “It”-filmatisering
Det er Entertainment Weekly, der bringer billedet af den nye Pennywise. Du kan se det her.
Bill Skarsgård er godt klar over, han overtager en ikonisk gyserrolle, der har plaget mange børns mareridt:
”En af mine bedste venner er fuldstændig traumatiseret af den originale film-version af ‘It’. Han er bange for klovne, og han var 5-6 år, da han så den. Det var alt for ungt, men han blev tvunget af sin storebror. Nu er han mærket for livet,” fortæller Skarsgård til Entertainment Weekly.
Det bliver spændende om venskabet holder, når den forskræmte ven ser Skarsgård i fuldt Pennywise-kostume.
Den nye “It” bliver instrueret af Andy Musciett. Han har tidligere stået bag horror-filmen “Mama” fra 2013 med Jessica Chastain og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne.
“It” får premiere i efteråret 2017.
#11 compax 8 år siden
Men jeg er ikke helt tilfreds med klovnen, syntes ikke den har den samme uhygge over sig som den gamle pennywise har.
Den nye ser mere ond og sur ud uden at være creepy på den fede måde lige som den gamle var. Hver gang jeg kigger på den gamle pennywise får jeg næsten altid gåsehud og det føler jeg ikke at jeg får omkring den nye....
meeeeeeen lad os nu se, det er svært bedømme ud fra ovenstående billede, da det er meget mørkt så jeg ser bestemt frem til at se den nye klovn i fuld karakter. :)
#12 Gorman 8 år siden
#13 Geekalot 8 år siden
#14 Gasivodo 8 år siden
'DET ONDE' bliver sikkert 'godt'..med denne..
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(