Filmsiden ComingSoon har set tilbage på det forgangne filmår for at udse sig de værste og mest skuffende film i 2004, og danske Thomas Vinterbergs “It’s All About Love” topper top 20 listen.

I år ser det ud til at det er de mindre produktioner der får kniven, frem for store Hollywood-film, som det ellers er populært at hade, når de skuffer fælt.

Vinterbergs “It’s All About Love” med Joaquin Phoenix, Sean Penn og Clare Danes får førstepladsen pga. den forfærdelige produktion, skuespillernes usammenhængende replikker og Danes’ skiftende accent. ComingSoon kalder filmen for “det 21. århundredes svar på ‘Plan 9 from Outer Space'”. Anmelderen kunne ikke klare at se filmen til ende.

Top 10 listen over værste film i 2004 tager sig således ud:

[list]
[li]1. “It’s All About Love”[/li]
[li]2. “Stateside”[/li]
[li]3. “She Hate Me”[/li]
[li]4. “Spartan”[/li]
[li]5. “A Home at the End of the World”[/li]
[li]6. “The Saddest Music in the World”[/li]
[li]7. “A Dirty Shame”[/li]
[li]8. “The Whole Ten Yards”[/li]
[li]9. “Birth”[/li]
[li]10. “I’ll Sleep When I’m Dead”
[/li]
[/list]

Længere nede på listen figurerer der dog et par store produktioner såsom “The Punisher” og “The Day After Tomorrow”. Tegneseriefilmatiseringen “Catwoman” sætter sig på en 20. plads.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 reaper.dk 19 år siden

Jeg har ikke set The Whole Ten Yards endnu. Er den virkelig så ringe? Jeg synes at The Whole Nine Yards var fed.
Trapped in time. Surrounded by evil. Low on gas
Gravatar

#2 filmz-Angel Eyes 19 år siden

Blasfemi! It's All About Love er sgu en af de mere interessante danske film i meget lang tid! Bevares, den har sine huller, og ja den er ikke helstøbt, men den har virkelig meget at byde på og det er modigt at Vinterberg tør give sig i kast med et projekt der er så radikalt forskelligt fra Dogme-genren. Jeg gir ikke en skid for CommingSoon!!
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#3 dollaro 19 år siden

Synes måske også at det er lige lovlig hård kritik Coming soon giver "It's All About Love". Ikke noget mesterværk (langt fra), men det vil være nemt at sætte 20 film foran den på listen, hvis det var op til mig.
"When a man is chasing a woman through an alley with a butcher's knife and a hard-on, I figure he isn't out collecting for the Red Cross!"
Gravatar

#4 bobber 19 år siden

"Anmelderen kunne ikke klare at se filmen til ende"

Eller har han bare skræk for at se noget der følger lidt anderledes konventioner end den typiske Hollywoodfilm. Jeg synes det er en fin film. Samtidig må det forventes af en anmelder at han har set HELE filmen for at give en samlet bedømmelse af den. Det er jo som regel i slutningen at trådene samles.
Don't Panic
Gravatar

#5 morten300 19 år siden

The Day After Tomorrow er også langt fra den værste film i 2004. Den kan slet ikke sammenlignes med Catwoman og Punisher.
'Better to reign in hell than serve in heav'n' - John Milton
Gravatar

#6 filmz-gnuen 19 år siden

Jeg synes også det lige er i overkanten at dømme "it´s all about love" til en af de ti dårligste film i 2004!!
Godt nok levede den ikke op til mine forventninger og er måske heller ikke så vellykket alt ialt. Men den har sgu nogle smukke billeder og en smuk historie som bare et fungere optimalt. Den er altså ikke dårlig!!
Af de andre film på top 10 har jeg set: "The Whole Ten Yards" og "I'll Sleep When I'm Dead" og det er film som man helst vil glemme. "The whole ten yards" koger bare suppen op fra etteren og fortsætter historien længere ud.
Jeg var nød til at gå ind og læse om hvad "I'll Sleep When I'm Dead" handlede om. Det havde jeg fuldstændigt glemt, så den har nok ik sat noget indtryk på mig overhovedet!
The black knight allways triumph!
Gravatar

#7 filmz-Barf 19 år siden

Jeg har langt fra set alle filmene på listen, faktisk kun the day after tomorrow... Og nej, den var ikke specielt god, men hvis den kan finde vej til listen, så kan Chronicles of Riddick fandeme også!!! Det er den dårligste film jeg har set til dato i mit 27 år lange liv!!!!!! - Så ingen respekt til listen herfra - men når alt kommer til alt så er film jo også en subjektiv størrelse... Godt nytår allesammen
"Half man, half dog... I'm my own best friend!"
Gravatar

#8 putandtake 19 år siden

Det her er vel ikke rigtigt nogen nyhed?

En dum amerikaner, der end ikke gad se hele filmen, som ganske vist er mere speciel end vellykket, men absolut ikke er årets ringeste (og så er den jo sådan set også 2 år gammel)....
Gravatar

#9 filmz-bullseye 19 år siden

"Anmelderen kunne ikke klare at se filmen til ende."

Det er da noget svineri, han burde under ingen omstændigheder være anmelder. Man oplever da tit, at slutningen kan trække filmen en hel del op! (Det modsatte hænder selvfølgelig også) Synes bare ikke man kan anmelde en film uden at have set slutningen!

Svin efter min mening - og ikke bare fordi det er af en dansk instruktør...
Gravatar

#10 colaholic 19 år siden

Resident Evil: Apocalypse burde imho have været med på listen.

Skriv ny kommentar: