Politiet i Pennsylvania, hvor Ryan Dunn for få dage siden kørte sig selv og en medpassager ihjel, har nu slået fast, at “Jackass”-stjernen kørte spirituskørsel.
Se også: Ryan Dunn fra “Jackass” er død.
Dunn havde en alkoholpromille på 1,96, hvilket er over dobbelt så meget som den tilladte i Pennsylvania (i Danmark er grænsen på 0,50 promille). Det svarer til, at han havde drukket omkring ni genstande.
Samtidig viser politiets undersøgeler, at Dunn kørte mellem 210-225 km/t på en strækning, hvor fartgrænsen er 88 km/t.
Mange vidste dog godt, at Dunn var glad for fart, idet han tidligere var blevet noteret for ikke mindre end 23 færdselsovertrædelser igennem de seneste 13 år – herunder for overtrædelse af fartgrænsen og hensynsløs kørsel.
Da 34-årige Dunn mandag kørte igennem et autoværn og ind i et træ med over 200 km/t, var det med så stor kraft, at retsmedicinerne ikke med sikkerhed har kunnet fastslå, om Dunn og hans 30-årige medpassager, Zachary Hartwell, døde i kollisionen eller i den efterfølgende brand, som opslugte bilen.
Hartwell, der havde arbejdet sammen med Dunn som produktionsassistent på “Jackass Number Two”, blev for under et år siden gift med sin kæreste fra high school. Han havde tidligere været soldat i Irak.
Se også: Trailer til “Jackass 3.5” – Se Steve-O blive bidt i røven!
#1 Patriarch 13 år siden
Stakkels hans familie.
#2 rammy 13 år siden
#3 Therien 13 år siden
#4 BN 13 år siden
#5 Moog 13 år siden
#6 rammy 13 år siden
#7 Moog 13 år siden
#8 Ceepa 13 år siden
#9 astor 13 år siden
#10 Spirit 13 år siden