“Nightcrawler”-stjernen Jake Gyllenhaal er i forhandlinger om hovedrollen i MGM’s “Road House”-remake med “Edge of Tomorrow”-instruktør Doug Liman ved roret, rapporterer Deadline.

“Road House” blev først lavet i 1989 af instruktør Rowdy Herrington. Dengang var det Patrick Swayze, der havde hovedrollen som dørvagten Dalton, der holder Missouris bøller ude af baren The Double Deuce. Han står dog over for større problemer, da han bliver nødt til at beskytte byen for en korrupt forretningsmand.

Om Gyllenhaal får rollen som Dalton, eller om vi skal forvente en helt ny hovedperson er endnu uklart. Det er nemlig ikke officielt, hvorvidt filmen bliver en klassisk remake af filmen, eller om den bliver en moderne nytænkning.

Den amerikanske skuespiller med de svenske aner har netop været aktuel med Antoine Fuquas Netflix-remake af den danske thriller “Den skyldige”. Inden længe leder han an i endnu et amerikansk remake af en dansk film. Her spiller han over for Yahya Abdul-Mateen II i Michael Bays “Ambulance”.

Læs også: “Oscar Isaac og Jake Gyllenhaal er med i ‘Godfather’-film”

Hvornår vi kan forvente “Road House”-remaket, ved vi ikke, men vi holder jer selvfølgelig opdateret.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 sraw rats 3 år siden

Det kommer nok til at gå lige så godt som Point Break remake.

SMACK... Road House!
Gravatar

#2 KE!Z 3 år siden

så den forleden, ved et tilfælde, det er sku en underlig størrelse, og forholdsvis outdated, så den skal have en ordenlig update, men har også min tvivl om hvor godt det bliver og hvorfor det overhovedet skal remakes....
Kingslayer.....

Skriv ny kommentar: