Comic-Con-panel aflyst efter afsløring af forbindelse til det højreradikale Comicsgate-miljø – ny James Bond-historie lagt på is.

To paneler fra Dynamite Entertainment er blevet aflyst ved det igangværende Comic-Con, der i år finder sted online.

Det skyldes, at Dynamite som den eneste tegneserie-udgiver i branchen har valgt at støtte Comicsgate, som beskyldes for at have tråde til Alt-Right-bevægelsen.

Comicsgate bekæmper således det, de opfatter som ‘forceret mangfoldighed’ i tegneseriebranchen, hvilket resulterer i chikane af særligt kvinder, farvede og folk fra LGBT-miljøet.

Den forbindelse har nu fået en række toneangivende Dynamics-forfattere til at sige fra over for selskabet.

Dynamite Entertainment har blandt andet licens til at skabe tegneserie baseret på James Bond-universet.

Men nu får Comicsgate-forbindelsen konsekvenser for det samarbejde.

Således er hele to planlagte Comic-Con-paneler om nye James Bond-tegneserier blevet annulleret efter sagen er begyndt at rulle, skriver MI6-HQ.

Læs også ‘Alt-right-aktivist fik James Gunn fyret: Nu angribes dansk “Star Wars”-forsker‘.

Dynamite udgiver også titler som “Red Sonja”, “The Boys” og “Green Hornet”



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: