“Avatar”-instruktør James Cameron er på ingen måde ked af, at “Avengers: Endgame” har overgået “Avatar” – det giver ham derimod håb.

“Avengers: Endgame” har solgt for syv millioner dollars flere biografbilletter end “Avatar”, der tidligere var den største film nogensinde.

Men degraderingen til andenpladsen er bestemt ikke en skuffelse for “Avatar”-instruktør James Cameron:

”Det giver mig en del håb. ‘Avengers: Endgame’ er bevis på, at folk stadig vil gå i biografen. Det, der skræmte mig mest ved at lave ‘Avatar 2’ og ‘Avatar 3’, var, at markedet måske havde ændret sig så meget, at det ikke længere var muligt at få folk så begejstrede over at sidde i et mørkt rum med en masse fremmede for at se noget,” siger Cameron til Deadline.

Således ser James Cameron Marvel-filmens succes som et bevis på, at der stadig er plads til globale storfilm, hvilket er intentionen at skabe med de kommende fire “Avatar”-fortsættelser.

Og så er det bestemt ikke nødvendigt at have set “Avatar” for at se “Avatar 2” – læs om det her.

“Avatar 2” får premiere d. 17 december i 2021.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Dalgaard 5 år siden

10# Nej det er rigtig nok. Jeg sidder også klistret til skærmen til hver eneste superhelte film, men de er vel også ret ens :)
Fast and furious minder også meget om Point Break, og de høster sku stadig penge ind. Selvom de ikke burde kunne:)
Gravatar

#12 Mejse 5 år siden

#11 lige præcis det jeg mente :)

Skriv ny kommentar: