James Earl Jones bliver dette års modtager af Screen Actors Guilds årlige Lifetime Achievement Award.

Udover at være kendt som stemmen bag Darth Vader i “Star Wars” og Mufasa i “Løvernes konge” har 77-årige James Earl Jones siden sin debut i 1960’erne medvirket i over 100 film og tv-serier, deriblandt i “Coming to America”, “Eksorcisten 2: Kætteren”, “Rødder”, “Conan Barbaren” og “Field of Dreams”.

Han blev desuden i starten af sin karriere nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for “The Great White Hope” fra 1970. I filmen spiller Jones den første afro-amerikanske sværvægtsmester i boksning, Jack Johnson, som i startern af 1900-tallet var en torn i øjet på det hvide samfund på grund af sin hudfarve, sit talent og især sin affære med en hvid kvinde.

James Earl Jones modtager æresprisen 25. jaunar ved den 15. årlige Screen Actors Guild Awards.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: