Fans af Marvel og DC bør ikke bruge tiden på at bekæmpe hinanden, mener instruktør James Gunn.

Der er dem, der foretrækker Marvel Cinematic Universe, og så er der de andre, som helst vil se på Batman, Superman og Jokeren. De er fans af enten Marvel eller DC.

Og så bruger de rigtig meget tid på at nedgøre modparten. Det er James Gunn træt af:

”Fans af Marvel og DC har meget mere tilfælles end det modsatte. Jeg er nu – og har været det hele mit liv – begge dele. Måske kan du lide det ene bedre end det andet – det er cool – men det betyder ikke, at du ikke kan nyde det hele,” skriver Gunn.

James Gunn står bag to MCU-film – de to “Guardians of the Galaxy”-film – men arbejder aktuelt på “The Suicide Squad” hos konkurrenten hos DC Films.

Derefter vender Gunn igen tilbage til Marvel Studios, hvor instruktøren skal stå bag “Guardians of the Galaxy 3”.

Læs også ‘James Gunn annoncerer rollelisten til “The Suicide Squad” – flere skal dø‘.

“The Suicide Squad” får premiere d. 6. august i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: