“The Suicide Squad” har både gamle “Suicide Squad”-ansigter og nye Marvel-folk med ombord på det kommende DC-reboot.
James Gunn har nu annonceret det fulde cast til sin udgave af “The Suicide Squad”, der ikke bliver en fortsættelse til David Ayers “Suicide Squad”, men et totalt reboot.
Og Gunn har en besked til DC-fans: ‘Bliv ikke for tilknyttet’.
Don’t get too attached. #TheSuicideSquad pic.twitter.com/uITPhrDzz2
— James Gunn (@JamesGunn) September 13, 2019
Den besked kan betyde to ting. Det mest åbenlyse er, at flere af karaktererne skal dø i “The Suicide Squad”.
Men samtidig kan det også være en besked til DC-fans om, at James Gunn næppe er DC-instruktør på den lange bane.
Jobbet som instruktør på “The Suicide Squad” takkede Gunn ja til i kølvandet på fyringen fra Marvel Studios efter en sag om gamle tweets, der gik over stregen.
Men i foråret tog Marvel og Disney deres instruktør til nåde, hvilket betyder, at James Gunn efter “The Suicide Squad” vender tilbage til MCU og “Guardians of the Galaxy 3”.
På rollelisten til “The Suicide Squad” er der flere gengangere fra David Ayers film. Der er tale om Margot Robbie, Joel Kinnaman, Jai Courtney og Viola Davis.
Men James Gunn gør også brug af flere MCU-kolleger i form af Taika Waititi, Sean Gunn, Michael Rooker og David Dastmalchian.
Endelig er der plads til store navne som Idris Elba, John Cena og Peter Capaldi.
Læs mere om plottet til “The Suicide Squad” lige her.
“The Suicide Squad” får premiere d. 6. august i 2021.
#1 Nagash 5 år siden