Et nyt klip fra den næste film i Marvel-universet, “Thor: Love and Thunder”, viser os Thors ellers ødelagte hammer, Mjölnir, i aktion.

Taika Waititis kommende superheltefilm markerer flere genforeninger for vores titulære hovedperson. Ikke kun slår han sig sammen med sin eks, Jane Foster, men hun har tilmed fået fingrene i hans hammer, Mjölnir, som han ikke har set siden Waititis sidste Marvel-film, “Thor: Ragnarok”.

“Love and Thunder” fortæller historien om Thors kamp mod Gorr the God Butcher, der er på jagt efter samtlige universets guder, men det nye klip fokuserer ikke på skurken. I stedet har Thors jagt på Mjölnir på humoristisk fået spotlightet, inden Foster – eller Mighty Thor – overtager showet.

Chris Hemsworth er tilbage som Thor, mens Foster endnu engang spilles af Natalie Portman. Christian Bale spiller Gorr, mens Russell Crowe kan ses som den græske tordengud, Zeus.

“Thor: Love and Thunder” er den sjette spillefilm i den fjerde fase af MCU, som begyndte i januar sidste år med Disney+-serien “WandaVision”. Den næste MCU-film bliver “Black Panther”-fortsættelsen med undertitlen “Wakanda Forever”, som får premiere den 11. november.

“Thor: Love and Thunder” får premiere den 6. juni.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: