Jared Leto er berømt og berygtet for at gå til ekstremer, når han forbereder sig til en rolle. “Blade Runner 2049” var ikke anderledes for den ihærdige method actor. Her gjorde Leto nemlig sig selv blind ved hjælp af kontaktlinser – og ikke kun, når kameraet var tændt.

Se også: ”LEGO Batman”-instruktør gør grin med Jared Letos ‘method acting'

Leto har tidligere trukket overskrifter med sine ekstreme skuespilsmetoder. Senest i forbindelse med sin rolle som Jokeren i “Suicide Squad”, hvor Leto angiveligt skulle have sendt døde rotter til sine kollegaer, som en del af arbejdet med at komme ind i rollen.

I “Blade Runner 2049” spiller Leto den blinde skurk Niander Wallace. Og Leto nøjedes ikke med at spille blind. Han gjorde sig faktisk blind ved hjælp af kontaktlinser, hvilket gjorde stort indtryk på instruktør Denis Villeneuve:

”Han kunne overhovedet ikke se. Han gik med en assistent, meget langsomt. Det var som at se Jesus gå ind i et tempel. Alle blev superstille, og der var et højtideligt øjeblik. Alle var i ærefrygt. Det var så smukt og kraftfuldt – jeg var rørt til tårer,” fortæller Villeneuve til The Wall Street Journal.

“Blade Runner 2049” får dansk premiere d. 5. oktober.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: