En genindspilning af John Carpenter-klassikeren “Flugtaktion New York” har længe været undervejs. Efter flere års inaktivitet kom der atter gang i projektet for nylig, og nu er de ønskede hovedrolleindehavere så blevet afsløret.
Se også: ”Flugtaktion New York”-genindspilning muligvis med Liam Neeson.
I den originale “Flugtaktion New York” (på engelsk “Escape From New York”) fra 1981 havde Kurt Russell hovedrollen som antihelten Snake Plissken – en enøjet straffefange og tidligere krigshelt, der i en nær fremtid mod fuld benådning bliver sat på en mission for at redde den amerikanske præsident, som er styrtet ned i sit fly på Manhattan, der er blevet omdannet til et flugtsikkert fængselsområde for verdens mest brutale forbrydere.
Hvem, der skal overtage rollen som Plissken, er endnu usikkert, men på nuværende tidspunkt er der blot to navne på ønskelisten: Jason Statham og Tom Hardy.
Det vides ikke, om de to skuespillere rent faktisk er i aktive forhandlinger om rollen eller ej, men der vil nok ikke gå alt for længe, inden vi hører, hvem der har fået rollen, da filmstudiet gerne vil have et navn på plads inden sommer.
#11 Gorman 11 år siden
Men hvis det skal være har jeg altid tænkt at Guy Pearce ville være god i rollen
http://www.imdb.com/media/rm3670521344/nm0001602
Den noget svage Lockout - der syntes inspireret af Flugtaction New York - har dog bragt mig lidt i tvivl. Men hvis han udelader jokes, vil han være et godt valg.
skal der vælges mellem statham og hardy, må hardy være selvskrevet. Han kan bibringe troværdigheden i rollen
#12 Hr. Nielsen 11 år siden
#13 the_paki_don 11 år siden
Så det handler faktisk utrolig lidt om fans af det originale værk, da man netop går efter at skabe nye fans.
Det er den tankegang, der har gjort, at jeg har fundet fred med alle disse remakes.
Der ER et publikum til det, men de skal ikke nødvendigvis findes i den originale fanbase.
Battlestar Galactica blev jo ikke genskabt for at tilfredsstille de originale fans og gud ske tak og lov for det. Fantastisk historie, åndssvag præsentation i sen 70'erne. Fantastisk historie, fantastisk præsentation i 00'erne.
Det kan godt virke.
#14 Hr. Nielsen 11 år siden
#15 the_paki_don 11 år siden
Jo, der findes helt klart "Brand Recognition", men med et marked der bliver mættet meget hurtigt, så går der færre og færre år mellem relanceringer, som vi begge nok har brokket os over, når det f.eks. kom til remake af Spider-Man (hvad end man nu synes om de film) eller Batman, som stod til at blive relanceret allerede i 2015, men nu er rykket til senere.
Jeg synes, at det er helt fair, at man laver et remake af "Flugten fra New York", fordi den tid den er lavet i, gennemsyrer filmens look og også skuespillet og måske endda historie elementer?
Der er gået lang "nok" tid.
Det er vel nysgerrigheden om, hvad et hold mennesker kan gøre med en historie, som man kender og elsker? Langt de fleste remakes har bevist, at det oftest er voldtægt, de kan få ud af det eller i mildere termer, udvanding, men der er sgu også nogen, der kan få en rigtig fed vision ud af en anden mands ide, som måske ikke var så veludført? Jeg selv har et koncept til en film, som jeg fik fra en japansk film, som jeg følte, at den ikke udnyttede historiens fulde potentiale.
Når jeg en dag lancerer den historie, kan det være, at en eller anden ser historien og tænker "Ej, den kunne have været fed, hvis der var gjort det og det" og sådan fortsætter møllen. :)
Jeg personligt var ret hooked på ideen om at lancere "Flugten fra New York" som et koncept lig "24 Timer", hvor hvert afsnit var en time af hans mission.
#16 Hr. Nielsen 11 år siden
Jeg mener dog stadig, som du også hvis jeg forstår dig korrekt, at størstedelen lanceres udelukkende pga ønsket om 'Cash in' og ikke ud fra et 'kunstnerisk' behov.
#17 MOVIE1000 11 år siden
Ellers er jeg enig med jer andre i Hardy slår Statham skuespillermæssigt.
#18 the_paki_don 11 år siden
Cash-in synes ofte at være motivationen, ja.
#17
Flugten fra New York er ganske seværdig. Flugten fra L.A. derimod... Spar pengene, hvis du køber den. Spar tiden, hvis du kun låner den.
#19 MOVIE1000 11 år siden
Det skal nok, ellers har jeg et skidesvært Elvis puslespil, jeg kan pille ved imens :)
#20 Hr. Nielsen 11 år siden