Javier Bardem, der for tiden medvirker i sin første tv-serie, ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ på Netflix, fortsætter sin tv-karriere med hovedrollen i en ny dramaserie baseret på thrillerklassikeren ‘Cape Fear’ for Apple+.

Nick Antosca, skaberen af true crime-serierne ‘A Friend of the Family’ og ‘The Act’, skriver og fungerer som showrunner. Serien produceres i samarbejde med Martin Scorsese og Steven Spielberg, som også begge er executive producers. Scorsese instruerede 1991-udgaven af ‘Cape Fear’, mens Spielbergs Amblin Entertainment producerede den.

Serien er inspireret af både romanen ‘The Executioners’ og Universals film fra 1962 og 1991. Den oprindelige film blev instrueret af John Lee Thompson og havde Gregory Peck og Robert Mitchum i hovedrollerne. Scorseses 1991-version havde Robert De Niro som den ikoniske skurk Max Cady, en af filmhistoriens mest mindeværdige skurkeroller.

Den 10 episoder lange serie beskrives som en intens Hitchcock-inspireret thriller, der samtidig undersøger USA’s fascination af true crime i det 21. århundrede. ‘Cape Fear’ følger advokaterne Amanda og Steve Bowden der må konfrontere en trussel fra deres fortid, da den notoriske morder Max Cady (spillet af Bardem) løslades fra fængslet.

Javier Bardem, en fire gange Oscar-nomineret skuespiller og vinder for ‘No Country For Old Men’, er i øjeblikket ved at optage racingfilmen ‘F1’ for Apple Original Films.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: