Den nye trailer til “The Expendables” har vakt jubel blandt Filmz’ bruger, der i forummet har skrevet kommentarer som ”Jeg blev lige lidt mere mand af den trailer!” og ”Som at spise tyre-testikler med løve-sæd ! Dear GOD, alt det testosteron.”
Men blandt alle de testosteronpumpede 80’er-stjerner i filmen glimter Jean-Claude Van Damme ved sit fravær. Den belgiske actionstjerne forklarede sidste år, at han blev kontaktet af Sylvester Stallone, der ville have ham med i filmen, men Van Damme afslog – tilsyneladende fordi der ikke var nok kød på hans figur og historien.
Den positive hype, der har været omkring “The Expendables”, har dog nu fået Van Damme til at skifte mening. I et interview med AICN fortæller han, at han efter aftale med Stallone alligevel vil optræde i filmen – men dog kun i digital CGI-form, eftersom postproduktionen er næsten færdig.
Ligesom Arnold Schwarzeneggers “optræden” i “Terminator Salvation” vil Jean-Claude Van Damme således blive indsat digitalt i filmen i rollen som en eks-marinesoldat og rig playboy fra Monaco, der kommer sine kammerater til undsætning.
Van Damme udtaler til AICN, at det glæder ham, at alle hans fans nu også kan se filmen med god samvittighed, og at “The Expendables” klart vil blive bedre med nogle cirkelspark.
“The Expendables” kan ses i danske biografer 12. august.
Se også: Ny trailer til “The Expendables” med Arnold Schwarzenegger.
#1 Hostrup 14 år siden
#2 elwood 14 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 bjarke 14 år siden
#4 stoffer 14 år siden
#5 Killkaj 14 år siden
#6 MOVIE1000 14 år siden
"fint nok med mig, jeg synes at det virkede fint i Terminator Salvation, så det skal nok blive cool, men det kunnne have været fedt hvis de havde filmet ham live action i stedet"
Jeg tænkte ellers igår på hvad de ville bruge som aprilsnar :D
#7 Kruse 14 år siden
#8 loki 14 år siden
#9 Silver666 14 år siden
#10 HonoDelLoce 14 år siden