Jessica Alba er i forhandlinger om at medvirke overfor bl.a. Ben Stiller og Robert De Niro i den Paul Weitz-instruerede “Little Fockers”, der fortsætter begivenhederne fra “Meet the Fockers” fra 2004.
Hvis brikkerne falder på plads, skal Alba spille en attraktiv repræsentant fra en medicinalvirksomhed, som får en vis indflydelse på filmens mandlige figurer.
I den nye film vil vi følge Ben Stillers Gaylord Focker og Teri Polos Pamela Byrnes, der bliver forældre – formentlig til tvillinger, som titlen antyder.
Den danske biografpremiere er indtil videre sat til 23. september 2010.
Se også: Jessica Alba, Lindsay Lohan og Steven Seagal i “Machete”.