Mordet på den tidligere amerikanske præsident John Fitzgerald Kennedy er gennemgået og filmatiseret utallige gange. Nu venter en kontrafaktisk fortælling om snigmordet.
JFK’s far, Joe Kennedy, var en berygtet spritsmugler og havde forbindelser til mafiaen. Det samme gælder ikke hans søn. JFK og hans bror, Robert Kennedy, igangsatte politiske kampagner imod organiseret kriminalitet. Man må formode, at den organiserede mafia var meget utilfredse med disse tiltag. Det er imidlertid den formodning, som David Memet har omdannet til en manuskript til den kommende film “Assassination”. Filmen er en fiktiv fortælling om mordet på JFK, som var igangsat af gangsteren Sam Giancana.
Udover den vilde kontrafaktiske tilgang til filmen kan man også kigge en ekstra gang på castet. Oscar-vinderen Al Pacino (The Godfather), de Oscar-nominerede Viggo Mortensen (Green Book), og John Travolta (Pulp Fiction); BAFTA-vinder Shia LaBeouf (Honey Boy), Golden Globe-nominerede sanger og skuespiller Courtney Love (The People vs. Larry Flynt) samt Rebecca Pidgeon (“State and Main”) er alle alle sammen tilknyttet projektet. “Assasination” sættes til salg under Cannes Film Festival i næste uge.
David Memet er en Pulitzer-vindende manuskriptforfatter, som er kendt for sine bidende dialog, der både er kæk og hånende. Han har skrevet Broadway-teater, filmmanuskripter og producerer en del film. Det er ni år siden hans sidste film.