Optagelserne til den kommende “Man of Steel”-fortsættelse går snart i gang, men filmen mangler stadig en skuespiller til skurkerollen, der i flere måneder har været rygtet til at være Lex Luthor – Supermans ærkefjende.
Se også: Officielt: Wonder Woman er fundet til “Man of Steel”-fortsættelsen.
Men ifølge rygtebørsen vil Warner Bros. gerne hyre Joaquin Phoenix til rollen. Phoenix nyder for tiden stor ros i USA for sin præstation i Spike Jonzes “Her”. Det er dog slet ikke sikkert, at Phoenix vil takke ja, hvis han bliver tilbudt rollen, da han bevidst har afslået roller i store mainstream-film de seneste år – deriblandt superheltefilmen “The Avengers”.
Desuden rapporterer The Hollywood Reporter, at manuskriptforfatteren Chris Terrio (“Operation Argo”) er i færd med at omskrive David Goyers manuskript.
“Man of Steel”-fortsættelsen instrueres ligeledes af Zack Snyder (“300”, “Watchmen”), og Henry Cavill spiller atter Superman, mens Ben Affleck spiller Batman. Filmen, der endnu ikke har nogen officiel titel, bliver p.t. kaldt “Batman vs. Superman” i pressen og får biografpremiere i juli 2015.
#1 the_paki_don 11 år siden
Han var da rimelig fabelagtig i Gladiator. :)
#2 Shadow_Dude 11 år siden
#3 Nagash 11 år siden
#4 Driver 11 år siden
Under alle omstændigheder, ville det være fedt med Phoenix, men jeg kan sgu godt forstå, at han fra et kunstnerisk perspektiv sagde nej til Avengers. Kunne godt forestille mig, at han gjorde det samme med denne.
#5 Quantom 11 år siden
#6 Nagash 11 år siden
#7 Mikkel Abel 11 år siden
#8 Driver 11 år siden
Nu behøver man jo ikke at følge originalen til punkt og prikke. Lidt af det beviste de da i Man of Steel, at de ikke har til hensigt om 100% at gøre.
Man kan da også bare smide et styk hudfarvet gummi om låget på ham. Voila, problem solved.
#9 Nagash 11 år siden
#10 Mister Marvel 11 år siden