Efter den enorme succes med ‘Superman’ fortsætter DC Studios i højt tempo med næste kapitel om Manden af Stål. Den kommende film får titlen ‘Man of Tomorrow’ og har fået premiere den 9. juli 2027.
James Gunn vender tilbage som både manuskriptforfatter og instruktør, mens David Corenswet og Nicholas Hoult forventes at gentage deres roller som Superman/Clark Kent og Lex Luthor. Gunn delte nyheden på sociale medier sammen med en original illustration af Superman og Lex Luthor tegnet af Jim Lee.
Den første ‘Superman’-film har rundet 611 millioner dollars globalt, hvilket gør den til et kæmpe hit for DC. Filmen blev også set som et officielt reset af det nye DC Cinematic Universe, hvor Gunn og Peter Safran styrer udviklingen.
Inden ‘Man of Tomorrow’ rammer biograferne, udkommer ‘Supergirl’ den 26. juni 2026 samt ‘Clayface’ den 11. september 2026. På den måde har DC Studios lagt en klar plan for de kommende års udgivelser.
Udover Corenswet og Hoult medvirkede også Rachel Brosnahan, Wendell Pierce og Skyler Gisondo i ‘Superman’, sammen med en række ikoniske DC-figurer som Metamorpho, Mr. Terrific, Rick Flag og Hawkgirl.
Med ‘Man of Tomorrow’ fortsætter DC med at opbygge et sammenhængende univers, der allerede har vundet publikum tilbage i stor stil.