DC Films: Hovedrolle-indehaver Joaquin Phoenix vil ikke kalde “The Joker” for en superheltefilm.
Det bliver som bekendt Joaquin Phoenix, der spiller titelrollen i origin-filmen “The Joker”.
Men selv om Jokeren bedst er kendt som ærkefjende til superhelten Batman, så vil Phoenix ikke kalde “The Joker” for en superheltefilm:
”Jeg vil ikke kategorisere den som en genrefilm. Jeg vil ikke kalde den for en superheltefilm eller en Hollywood-film eller… Den føles unik,” siger Phoenix til Collider.
“The Joker” begynder optagelser til efteråret på et beskedent Hollywood-budget på 55 millioner dollars, hvilket er et led i en ny strategi hos DC Films – læs mere om det her.