Den nye chef for DC Entertainment vil lave superheltefilm på små budgetter.
Walter Hamada blev i januar hentet ind som ny ansvarlig for DC Films. Og han har en ny strategi med sig.
Den har han med fra den succesfulde gyser-afdeling hos Warner Bros., der står bag horror-hits som “The Conjuring” og “Annabelle”.
Hamada forvandlede i arbejde med ‘Conjuring-verse’ små budgetter til store overskud. Det samme vil han nu gøre hos DC Films.
I første omgang skal strategien testes på Martin Scorseses kommende solofilm om Jokeren, der forventes at få Joaquin Phoenix i titelrollen.
Producent Scorsese og instruktør Todd Phillips får i Hollywood-sammenhæng beskedne 55 millioner dollars til at realisere projektet, skriver The Hollywood Reporter.
“The Joker” bliver en origin story placeret uden for det DCEU, hvor “Justice League” og “Suicide Squad” hører til.
Således vil DC Films introducere et nyt univers, der formentlig kommer til at hedde enten DC Dark eller DC Black.
Hamadas nye DC-strategi annonceres efter et forløb, hvor hele den DC-ledelse, der havde ansvaret for fiaskoen med “Justice League”, er blevet erstattet med nye kræfter.
“Justice League” kostede 300 millioner dollars at producere.
#1 Mejse 6 år siden