På trods af den megen modgang og historierne om racistiske udtalelser, som har fulgt Mel Gibson i den seneste tid, fortæller Jodie Foster, at hun støtter Gibson, som hun første gang arbejdede sammen med på “Maverick” fra 1994 og senest “The Beaver”.

Se også: Whoopi forsvarer Mel Gibson: Han er ikke racist.

Foster beskriver Gibson som den sødeste person, hun nogensinde har arbejdet sammen med. ”Det øjeblik, jeg mødte ham, sagde jeg ‘Jeg vil elske denne mand resten af mit liv.'”

Hun tilføjer: ”Når du elsker en ven, dropper du dem ikke, når de har modgang. Mel er selvfølgelig en utroligt talentfuld skuespiller og instruktør, og ‘The Beaver’ er en af hans bedste og mest rørende præstationer. Men hvad der er mere vigtigt er, at han er og har været en sand og loyal ven. Jeg håber, at jeg kan hjælpe ham igennem denne svære tid.”

Se også: Diskutér: Vil du stadig se Mel Gibson-film?



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#11 Kviesgaard 14 år siden

#5

Har du läst Blitz sektionen af Jyllandsposten i dag?

De bringer en artikel, som indikere at det grove verbale overfald, som Mel Gibson blev saa berygtet for, maaske ikke helt var hvad det blev gjort til.

Her er et link:

http://jp.dk/blitz/article2190321.ece

Nu ved jeg saa ikke om Blitz sektionen er et sagligt medie at citerer, men döm selv.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#12 BN 14 år siden

Kviesgaard (11) skrev:
#5

Har du läst Blitz sektionen af Jyllandsposten i dag?

De bringer en artikel, som indikere at det grove verbale overfald, som Mel Gibson blev saa berygtet for, maaske ikke helt var hvad det blev gjort til.

Her er et link:

http://jp.dk/blitz/article2190321.ece

Nu ved jeg saa ikke om Blitz sektionen er et sagligt medie at citerer, men döm selv.


Fra Jyllands-Posten:

"Oksana har også hævdet, at hun fik en tand slået ud ved episoden, mens en anden blev slået løs.

TMZ har dog tidligere afsløret, at hun blot har mistet to fyldninger ..."


Han ER nu en dygtig kæbe-bokser, ham Gibson, når han kan ramme lige præcist sådan at det kun er fyldningerne der går løs!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 Lars.dk 14 år siden

Selv om jeg er jøde har jeg intet imod Mel Gibson. Jeg syntes stadigvæk han er en super skuespiller og instruktør. Og han har også været igennem en masse grimt………….dog ikke så meget som Jøderne.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#14 filmfan 14 år siden

Det er egentlig ret irrelevant at diskutere privatpersonen Mel Gibson ... i couldn't care less ... derimod kan skuespilleren og instruktøren Mel Gibson være interessant ... man kan have en mening om hans professionelle virke - men om han har en gusten karakter som privatperson, er mig fuldstændig ligegyldig.

Jeg interesserer mig heller ikke synderligt for forfatteres privatliv - det afgørende er de bøger, de skriver, og ikke det liv, de lever.

Lad os bare antage at Lars von Trier fx. er en ualmindelig kedelig og usympatisk mand - så længe hans film bare ikke er det, så må han, for min skyld, være lige så kedelig og usympatisk, som han har lyst til. Han film står måske i reolen, men personen Lars von Trier sidder ikke i min sofa :-)
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Gravatar

#15 Lord Beef Jerky 14 år siden

#14 Jeg er helt enig med dine udtalelser, men for mange mennesker er der en grænse. Hvad hvis Gibson nu var pædofil, voldtægtsmand og/eller massemorder? Her tror jeg, mange ville stå af.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#16 filmfan 14 år siden

#15
Ja - hvis Mel Gibson var en forbryder af den karakter, du nævner, bør alle selvfølgelig tage afstand fra ham som person, men nøgternt set gør begivenheder i Mel Gibsons private liv ikke hans film hverken bedre eller ringere. Filmene er, hvad de er, og bør bedømmes på deres egne præmisser.

Men hvis man insisterer, kan da godt diskutere Mel Gibson som person, og der kan du sikkert støve en del slibrige detaljer op ... jeg har som sagt ikke fulgt med i den del af debatten - men privatpersonen Mel Gibson er for mig bare slet interessant - privatpersonen Mel Gibson har ikke krav på mere opmærksomhed end en hvilken som helst anden tilfældig civilist, man kan risikere at møde på gaden ... og hvorfor så bruge energi på at forholde sig til hans private gøren og laden ... det har vi sladderbladene til, og dem behøver man heldigvis ikke at gå i bedene.

Hvis vi fremover skal sortere film efter deres instruktørs moralske habitus, så er der en del gode film, der skal parkeres på den sorte liste - og det er da vist en ret tvivlsom vej at gå.
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Gravatar

#17 BN 14 år siden

Lord Beef Jerky (15) skrev:
Hvad hvis Gibson nu var pædofil, voldtægtsmand og/eller massemorder? Her tror jeg, mange ville stå af.


Selvom jeg ikke er uforstående overfor en sådan afstandtagen, så mener jeg dog stadig, at folk bør tænke sig godt og grundigt om, før de begynder at forsøge at tildele filmfolk en slags civil straf på den der indirekte facon, hvor man forsøger at ramme nogen på økonomien.

O.J. Simpson regnes f.eks. af de fleste for at have dræbt sin tidligere samlever eller kone. Men jeg finder det dybt problematisk, hvis nogen boycutter alle de film, O.J. Simpson har medvirket i, under henvisning til at de ikke vil støtte en morder. ... For hvis man nægter at se eller købe hans film, går det også ud over bl.a. Leslie Nielsen, Priscilla Presley, George Kennedy og instruktøren David Zucker - allesammen folk, som INTET har med mordsagen at gøre. Hvorfor skal DE straffes økonomisk?

Det hedder sig i øvrigt, at instruktøren Roman Polanski er pædofil eller ihvertfald har begået en pædofil forbrydelse. (Personligt mener jeg ikke, det har en pind med pædofili at gøre, hvis han virkelig har troet, at pigen var gammel nok.) Skal vi så også boycutte Polanskis film? Jamen, dette vil i så fald også gå ud over Mia Farrow, Natassia Kinski, Pierce Brosnan, Ewan MacGregor, Harrison Ford m.fl. Og hvad har DE da gjort?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#18 BN 14 år siden

filmfan (16) skrev:
Hvis vi fremover skal sortere film efter deres instruktørs moralske habitus, så er der en del gode film, der skal parkeres på den sorte liste - og det er da vist en ret tvivlsom vej at gå.


Nemlig. De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv lavet noget lort. Og især når det gælder berømtheder, er det nemt at hive alle mulige sensationshistorier og anklager frem, som sladderpressen (hvert land har sin 'Se & Hør' og sit 'Ekstra Blad') jo ivrigt svælger i. Og om så en bestemt forkert handling var en éngangsforestilling og skete for 20-30 år siden, så findes der folk (heriblandt journalister) der kan blive ved og ved med at trække det frem og dermed i realiteten dømme en person, som om vedkommendes personlighed den dag idag udelukkende er kendetegnet ved de karaktertræk, som man automatisk forbinder med den forkerte handling, der blev begået engang i fortiden.

Hvis man skulle bruge sladderpressens sensationshistorier som målestok og følge overforenklingens og generaliseringens tvivlsomme og fuldstændig firkantede og unuancerede vej, så ville der kun være følgende negative ting (hvoraf nogle er sande, andre halvt sande, og andre igen fuldstændig usande) at sige om diverse berømtheder:

Elvis Presley: utilregnelig, opfarende, hidsig, skydegal, utro, stofafhængig

Frank Sinatra: utro, i ledtog med mafiabosser, alkoholisk

Charlie Chaplin: anti-amerikansk, pædofil

Alfred Hitchcock: uforskammet, ondskabsfuld, besat af blondiner, illoyal overfor sin kone

Wynona Ryder: kriminel (butikstyv), uærlig

Nick Nolte: dokumentforfalsker, drukkenbolt, spritbilist

Robert Downey Jr.: kriminel (en der både besidder og forbruger narkotika), en der trænger ulovligt ind i folks hjem

Og listen kunne gøres meget længere .....

Så lad herefter ingen af os se deres film eller høre deres musik!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#19 Lord Beef Jerky 14 år siden

#17 Jeg er skam enig med dig, jeg udfordrede blot hypotesen =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#20 Riqon 14 år siden

Rent intuitivt fornemmer jeg, at Mel Gibson-sagen er et eksempel på, hvordan sensationstørstige medier bidrager til, at hele verden kan misforstå et ustabilt og meget følsomt menneske. I interviews har han slået mig som utrolig sympatisk i en grad, som jeg tror ville være svær at fake. Men samtidig har jeg ikke svært ved at tro, han er gået amok og har sagt nogle grove ting, som jeg så også er sikker på, han har fortrudt lige bagefter i bedste Christian Bale-stil. Men det er alt sammen gætværk, selvfølgelig, men det hører sig jo til under gossip nyheder :P
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: