Marvels kommende “Guardians of the Galaxy” har efterhånden fået samlet sit hold af rumsuperhelte, og nu ser det ud til at endnu en vil blive tilføjet. John C. Reilly rygtes nemlig til rollen som Rhomann Dey, en menneskelig agent der forbinder Guardians-holdet og resten af S.H.I.E.L.D.

Se også: Marvel Studios løfter sløret for fremtidige projekter.

Guardians-holdet består foruden Reillys mulige deltagelse af Glenn Close, Zoe Saldana, Chris Pratt, Michael Rooker, Dave Bautista og Lee Pace som superskurken The Controller.

“Guardians of the Galaxy” skrives og instrueres af James Gunn, der tidligere har stået bag “Super” med Rainn Wilson og Ellen Page.

“Guardians of the Galaxy” vil være den næstsidste film i den anden fase af Marvels filmunivers, inden “The Avengers 2” lukker af, og den tredje fase startes. En specifik dato er endnu ikke fastlagt, men Guardians-holdet står blot til at indtage biograferne i løbet af sommeren 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: