Den australske filminstruktør John Hillcoat (“The Proposition”, “The Road”) skal ifølge manuskriptforfatteren Mark L. Smith filmatisere romanen “The Revenant” af Michael Punkes, der skildrer den sande historie om pelsjægeren Hugh Glass.
Mark L. Smith skal skrive manuskriptet til filmen, som Christian Bale er i forhandlinger om at medvirke i.
Filmen følger Hugh Glass, der leder en gruppe af pelsjægere ved Missouri-floden i 1800-tallets USA. Glass overfaldes og maltrakteres af en grizzlybjørn, og da fjendtlige indianere dukker op, flygter resten af gruppen. På mirakuløs vis overlever Glass og sætter sig for at nedjage og hævne sig på dem, der forrådte ham.
Klik her for at læse Filmz’ anmeldelse af “The Road”.
#11 filmz-ab 14 år siden
Men der er jo ikke sååå meget forskellighed igen i de film du nævner. American Psycho, The Machinist og 3:10 To Yuma er måske hans mest forskellige, resten læner sig meget op af det han normalt spiller (dermed bestemt ikke sagt, at det er skidt). Jeg holder jo utroligt meget af manden, men han er kørt lidt fast og viser ikke nogle andre sider af sig selv. Kan han f.eks spille i en god komedie, eller i et seriøst drama a la Revolutionary Road? En skuespiller der tog fusen på mig var bl.a Tom Cruise. Jeg ved godt nogen har det med ham, som med Leo, at han bare er en pretty boy, men manden har vist, at han kunne spille det meste. Han kan bruges i et seriøst drama (Magnolia m.fl), han kan være hamrende komisk (Tropic Thunder) han kan spille den gode, men jeg blev mest chokeret, da han gudhjælpmig også kunne spille en skurk i Mann's Collateral, på så overbevisende vis.
#12 Saenjaina 14 år siden
Jamen du er da velkommen til at være uenig. Det er blot min betragtning. Det er i mine øjne bare en tendens at opsøge kritikpunkter hos fx skuespillere der klarer sig godt. Jeg synes Bale er en af de skuespillere, der formår at sætte sit personlige præg på mere eller mindre alle de roller han spiller. Samtidig er han en skuespiller der engagerer sig helhjertet i de projekter han arbejder med.
#13 filmz-Claudius 14 år siden
Cruise var da mere skurk i "Interview with the Vampire", hvor hans præstation som Lestat jo også overraskede forfatteren positivt, efter hun havde i forvejen havde kritiseret valget af ham i rolle i skarpe vendinger.
Bale er jeg mere tvivlende overfor. Han spiller afgjort ikke altid det samme, men hans karakterer synes altid være beslægtede på visse punkter. De virker altid knugede af deres fortid og rummer altid en stor, uforløst bitterhed. Men om det i højere grad viser Bales begrænsninger som skuespiller eller bare er udtryk for den sædvanlige typecasting, synes jeg er svært at sige. Det kunne være spændende at se Bale i en komedie eller tilsvarende.
#14 filmz-ab 14 år siden
Jeg ved ikke hvor helhjertet det var, da han medvirkede i Terminator Salvation og Public Enemies? Han gad jo ikke engang Terminator til at begynde med.
#15 filmz-ab 14 år siden
netop, eller et seriøst drama - simpelthen noget med helt andre nuancer.
#16 wimmie 14 år siden
Naturligvis er der undtagelser, men jeg ville gerne se ham live lidt op - enten i noget komedie eller som før nævnt; et drama á la Revolutionary Road.
Hans bedste præstationer er efter min mening i Empire of the Sun, American Psycho og The Machinist.
#17 filmz-ab 14 år siden
#18 ChristianVoldborgAndersen 14 år siden
Desuden har han sagt, at han aldrig vil medvirke i en (romantisk) komedie, da han mener de er elendige film. Ved ikke om I er klar over, at han har scoret sig hovedrollen i Terrence Malicks næste film, der bliver "et rørende romantisk drama".
#19 Hr. Nielsen 14 år siden
Er der jo heller ingen der har bedt om. Jeg kan personligt gode lide ham i mange af hans film og de roller han har spillet bedst, har han spillet rigtigt godt. Synes blot at variationen efterhånden udebliver til fordel for roller der alle karaktiseres af de ting andre nævner her. Dem gør han også godt, når han er bedst. Jeg kunne bare godt tænke mig at se manden vise noget andet (og nej, ikke i en romantisk komedie, men der findes jo også former for komedier) i en anden type film. Hvorfor nu det tænker du måske? Ja fordi jeg godt kan lide manden. Hvis jeg ikke kunne, ville jeg jo være skide ligeglad og mest kritisere at de i det hele taget brugte ham og det gør jeg jo NETOP ikke.
Det er også fint nok, så hold dig til det, fremfor at komme med usaglige beskyldninger om jantelov, som intet har at gøre her. Det kan jeg meget bedre respektere:)
#20 filmz-ab 14 år siden
Bale har selv sagt det.
At han kom til skade under nogle stunts, siger jo ikke en skid om kvaliteten, vel. Så skulle Jackie Chans film være de rene mesterværker.
Hans portræt i Public Enemies er bestemt ikke noget stort, blot okay skuespil, hvor han kun har et udtryk igennem filmen. Og så kan han få nok så mange skulderklap fra Mann i det interview.
Jeg har ikke sagt en romantisk komedie, men en komedie, hvor han er sjov. Ja, Malick kan måske få noget nyt ud af ham.