Chicago Sun Times havde i weekenden et interview med John Lowry fra Lowry Digital Images omkring restaureringen af Star Wars DVD’erne.
Til spørgsmålet om George Lucas’ egen involvering i processen svarede Lowry: ”Ja, det er da altid mere interessant når du restaurerer en film at instruktøren stadig er i live. Men han var med hele vejen. Han havde hele tiden anmodninger om visse ting der skulle være skarpere, aldrig mere udtværet. Han godkendte personligt hver rulle film og hver scene. George Lucas er god at arbejde med, da han ikke er bange for at prøve ting af for at forbedre filmene.”
Lowry blev også spurgt om hvad han specifikt ser efter når han skal sikre sig, at hvert billede er renset ordentligt. ”Vi forsøger at forbedre filmene til det bedst mulige, uden samtidig at lave artefakter i billederne, eller komme til at fjerne ting, der reelt skulle være i billedet. Eksempelvis tror man nogen gange en ting i billedet er en plet møg, men det viser sig at være en persons fingerspids. I restaurations processen forbedrer vi billedet, øger kontrasten, giver det skarphed og stabilitet, prøver at fjerne flimmer i billedet. Og det er altsammen automatiseret i vores system.”
Blev filmene så restaureret kronologisk? Til det svarer Lowry: ”Vi sendte vist ‘Return of the Jedi’ afsted først. ‘A New Hope’ var klart den største udfordring af de tre. Der var meget skidt på den, eksempelvis blev vores computer narret til at tro skidtet rent faktisk var en del af ørken-scenen, og ikke noget der skulle fjernes fra billedet. Bare i den sekvens endte det med vi havde fjernet over en million stykker skidt. Vi har restaureret omkring 100 indtil videre, men dette var klart den sværeste indtil videre.”
Klik på overskriften for at læse hele interviewet.
#11 filmz-BranDBorG 20 år siden
Man kan ikke sammenligne en Computer platform med et operativsystem. :)
#12 filmz-Kadann 20 år siden
Hvis du vil af med XP, kan du jo bare skifte til Unix, Linux eller lign.
#13 filmkorn.dk 20 år siden