“Avengers: Endgame” blev ikke største film i USA for fjerde weekend i træk – “John Wick 3” åbner stort.
Den første “John Wick” åbnede i USA med beskedne 14 millioner dollars, hvilket blev forhøjet med “Chapter 2”, som åbnede med 30 millioner dollars.
Nu overgår “John Wick 3: Parabellum” de to første film til sammen, når man skeler til den amerikansk åbnings-weekend.
Her blev det til imponerende 57 millioner dollars for Keanu Reeves og resten af “Parabellum”-holdet.
Dermed sender “John Wick 3” også “Avengers: Endgame” ned på andenpladsen i denne weekend.
“Endgame” solgte denne weekend billetter for 29 millioner dollars i de amerikanske biografer.
I de seneste tre weekender var ingen over “Avengers: Endgame”, der stadig jagter “Avatar” som historiens største film globalt.
Her er “Avengers: Endgame” aktuelt på 2,614 milliarder dollars med 174 millioner dollars op til “Avatar”.