Efter succesen med Wicked, der indtjente over 756 millioner dollars og modtog 10 Oscar-nomineringer, har instruktør Jon M. Chu skrevet kontrakt på en live-action Hot Wheels-film.

Projektet produceres i samarbejde med Mattel, Warner Bros. og J.J. Abrams’ Bad Robot. Manuskriptet skrives af Juel Taylor og Tony Rettenmaier, kendt fra Creed II og They Cloned Tyrone. Chu, Abrams og Michael Bostick producerer filmen sammen med Mattel Studios.

Jon M. Chu har tidligere instrueret succeser som Wicked, Crazy Rich Asians og Now You See Me 2.  Filmen bliver en actionfyldt hyldest til Mattels ikoniske legetøjsbiler, der blev introduceret i 1968 og siden har solgt over 8 milliarder enheder.

“Hot Wheels handler ikke kun om fart, men også om fantasi og leg,” udtaler Chu. “Vi vil ære arven og skabe et eventyr, der bringer ånden af Hot Wheels til en ny generation.”

Projektet genforener Chu med Warner Bros. og Bad Robot, der også arbejder sammen med ham på den kommende film Oh, the Places You’ll Go!. Dertil har Chu nye film undervejs, blandt andet Split Fiction og Wicked: For Good, der får premiere 21. november.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: