Under presseturneen for “Men in Black III” har skuespilleren Josh Brolin kunnet fortælle lidt om, hvad fans af den koreanske thriller “Oldboy” kan forvente sig af den amerikanske genindspilning, som Brolin har hovedrollen i.
Se også: Sharlto Copley som skurk i Spike Lees “Oldboy”?
Brolin fortæller, at han er gode venner med instruktør Chan-wook Park, der stod bag den originale film, og at han har fået instruktørens velsignelse, når det kommer til genindspilningen – for uden den havde han nemlig ikke takket ja til at medvirke.
Brolin ryster derudover på hovedet over beskyldninger om, at den nye Spike Lee-instruerede version af “Oldboy” bliver Hollywood-agtig. Ifølge Brolin bliver det bestemt en anderledes version, der dog stadig respekterer den originale historie og dennes præmis.
Derudover kan Brolin bekræfte, at filmen vil indeholde den famøse hammer-scene fra den originale film.
Sidst, men ikke mindst, kan Brolin fortælle, at optagelserne til filmen ikke går i gang før til oktober, da han først skal færdiggøre optagelserne til Jason Reitmans “Labor Day”.
Udover Brolins mange udtalelser er det derudover også blevet bekræftet, at Sharlto Copley kommer til at spille filmens skurk.
#1 the_paki_don 13 år siden
Oldboy er en af mine absolut yndlingsfilm og jeg håber, at remaket bliver fantastisk! Ville dog hellere have, at folk så den originale version. :(
#2 HonoDelLoce 13 år siden
- Det skal i øvrigt ikke lyde som brok, da jeg ganske fint kan bryde mig om man :)
#3 Babo84 13 år siden
#4 Therien 13 år siden
#5 filmzkim 13 år siden
#6 magnuskrog 13 år siden
Så vil da klart anbefale folk at se den originale først, men det bliver helt klart interessant med Lee, Brolin, Copley og muligvis Elizabeth Olsen!