En ting, som tv-kanalen Fox er kendt for, er, at de ofte blander sig for meget i, hvad der skal foregå i deres tv-serier, hvilket efter manges mening for det meste resulterer i et dårligere og mere rodet resultat.
Dette var også, hvad der skete med Joss Whedons nye seriesatsning “Dollhouse”, der genforener Whedon med Eliza Dushku i, hvad mange havde håbet på var den næste store ting på tv.
Grundet problemer blandt Whedon og Fox endte den første sæson med at blive en rodet affære, som først rigtig blev interessant i slutningen af sæsonen, hvilket er derfor, at Fox nu har udtalt, at de har taget ved lære af fejlen.
Fox vil i den anden sæson af serien give Whedon kreativ frihed til at gå i den retning, som han mener, at serien bør gå, da Fox efter sigende har indset, at deres indblanding i sidste ende skadede serien mere, end den gavnede, og at det var på deres skuldre, at fejlen lå.
“Dollhouse” følger Echo (Dushku), som er agent for et bureau, der kan programmere hvilke som helst personligheder og evner ind i deres agenter og derefter slette dem igen. Echo begynder at vågne til bevidsthed og stille spørgsmål til sin eksistens.
#11 moulder666 15 år siden
#12 Riqon 15 år siden
Hm, min samvittighed lider nok ikke nær så meget, hvis den vitterligt ikke eksisterer på DVD, og hvis der ikke er nogen udsigter til, at den kommer til det. Men ulovligt er det vel stadig.
#13 The_Real 15 år siden
Well, en del af plottet i serien er jo lige netop at hun har/udvikler en.
#14 Riqon 15 år siden
#15 moulder666 15 år siden
#16 elsotho 15 år siden
#17 ducktorwho 15 år siden
Der er lige så meget lort i spillefilms-formatet, som der er på TV... Når en TV-serie er godt skruet sammen, så er det efter min mening hundrede gange mere tilfredstillende end en film på 2 timer.
Jeg kunne heller ikke blive fanget af de afsnit jeg så af sæson 1... Terminator serien havde derimod fanget mig ret tidligt i forløbet, hvilket kun gjorde mig mere ærgerlig på Fox da de slagtede den. Det firma skulle tage og holde sig fra at indkøbe drama og nøjes med at lave deres højreorienterede nyheder, når de ikke kan forstå den kreative process bag produktionen af drama...
Jeg forsvor FOX da de droppede Terminator. At de nu lader til at ha' lært af deres fejltagelser rykker mig egentlig ikke en skid... Whedon burde vide bedre, end at samarbejde med Fox efter hans oplevelser med Firefly. Det kan ikke være rigtigt at han ikke kan finde et andet hjem til hans produkter - HBO slår mig som værende det perfekte sted for ham at strække armene ud.
#18 elsotho 15 år siden
#19 Slettet Bruger [889960396] 15 år siden
Og efter at have købt boxsettet er jeg kun blevet mere glad for serien, som jeg allerede har set igennem de første par gange, og der er en del episoder, som jeg synes er værd at fremhæve: Man On The Street, A Spy In The House of Love, Briar Rose, Omega & Epitaph One synes jeg alle er fantastiske, mens Stage Fright, True Believer & Haunted skuffer en del.
Jeg har elsket Dushku siden Buffy og gør det for så vidt stadigvæk, men jeg synes ikke helt hun er lige overbevisende i alle sine roller i denne serie; hun er bedst som en lidt vild og kæk tøs, men decideret dårlig synes jeg aldrig hun er. I forhold til at relatere til figurerne, så er der altså også en vis udvikling i forhold til Echo, og hun har vundet min sympati gennem sæsonen.
Heldigvis gør Enver Gjokaj og Dichen Lachman det rigtigt godt som 'dukker', og jeg synes også både, at Amy Acker, Olivia Willams og Alan Tudyk fortjener ros for deres indsats. Jeg glæder mig virkelig til season 2, der kun kan blive bedre, når Whedon har fået friere hænder...
#20 Riqon 15 år siden