Instruktøren bag gyseren “Børnehjemmet”, Juan Antonio Bayona, vil instruere filmatiseringen af David Moodys thrillerroman “Hater”. Glen Mazzara, der tidligere har skrevet afsnit til tv-serierne “The Shield” og “Nash Bridges”, har skrevet filmens manuskript.

“Hater” omhandler en epidemi af vold, der bliver begået af ganske almindelige mennesker.

Guillermo del Toro, der producerede “Børnehjemmet”, vil igen agere producer på Bayonas film sammen med Mark Johnson.

Det var oprindeligt planlagt, at Guillermo del Toro selv skulle instruere filmen, men på grund af hans travlhed med “Hobbitten” valgte producerne Bayona i stedet.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: