Cyborg-skuespiller Ray Fisher er i konflikt med Warner Bros. om påstået uacceptabel adfærd fra Zack Snyder-afløseren Joss Whedon.

Ray Fisher – der spiller Cyborg i “Justice League” – rettede tidligere på året en hård anklage imod instruktør Joss Whedon og DC-cheferne Geoff Johns og Jon Berg.

Cyborg-stjernen påstod, at instruktør Joss Whedon var skyldig i grov adfærd på optagelserne til “Justice League”, som Whedon overtog efter Zack Snyder:

”Joss Whedons behandling af cast og crew på ‘Justice League’ var tydeligt grov, uprofessionel og totalt uacceptabel. Det blev på mange måder tilladt af Geoff Johns og Jon Berg,” udtalte Fisher.

Anklagerne har fået Warner Bros. til at iværksætte en undersøgelse af forholdene på “Justice League”-optagelserne, men Ray Fisher har ikke samarbejdet med undersøgeren i sagen, påstår Warner Bros. i en officiel udtalelse.

Det afviser Ray Fisher nu. DC-stjernen fremlægger således dokumentation for, at han holdt et møde med undersøgeren i sagen i august via Zoom.

Fisher påstår, at Warner forsøger at redde Geoff Johns ved at ofre Joss Whedon og Jon Berg, der begge er fortid hos DC Films.

Sagen bliver yderligere kompliceret af, at Ray Fisher er på tale til at gentage Cyborg-rollen i den kommende “The Flash”-film, ligesom han er en del af Zack Snyders “Justice League”.

Læs også ‘Dato på Zack Snyders “Justice League” måske lækket ved en fejl‘.

Zack Snyders “Justice League” får premiere på HBO Max i 2021.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Jeg tror godt nok mere på skuespillerne end den uprofessionelle DC-ledelse.

Skriv ny kommentar: