Californien lukker igen ned for delstatens biografer – kan lamme det globale biografmarked resten af 2020.

I juni var coronakrisen overstået – biograferne i Danmark og i resten af verden kunne begynde at genåbne, nu manglede kun USA og de store Hollywood-film. Sådan var fortællingen for små to måneder siden.

Men sådan gik det ikke. Smitten med covid-19 er eksploderet i USA, hvilket nu har sat gang i en ny bølge af lukninger. I går meddelte Californiens guvernør, at man lukker ned for alle indendørs erhverv – heriblandt biograferne.

Den melding er en katastrofe for biografbranchen og filmelskere, da det er tæt på utænkeligt, at Hollywood giver premiere på nye storfilm uden åbne biografer i Californien og særligt Los Angeles.

Sammen med New York er Los Angeles den centrale filmby i USA. Så nedlukningen kan få store konsekvenser for resten af verden og Danmark.

Christopher Nolan-filmen “Tenet” skulle i første omgang have genåbnet verdens biografer med premiere i denne uge, hvilket siden er blevet flyttet to gange – nu med premiere den 12. august.

Men efter meldingen fra USA er den premieredato ganske tvivlsom. MKM Partners-analytiker Eric Handler er skeptisk:

”Det vil være overraskende at se biografer være i stand til genåbne over hele landet før tidligst september,” udtaler Handler ifølge Deadline.

Eric Handler er blandt de mest optimistiske analytikere, mens mere pessimistiske stemmer nu helt aflyser biografåret 2020, når det kommer til nye storfilm fra Hollywood.

Hvis de amerikanske biografer først for alvor åbner til jul eller i begyndelsen af 2021, så vil det betyde, at en række storfilm igen bliver udskudt.

Således vil biograferne i Danmark i år komme til at undvære film som “Tenet”, “Mulan”, “A Quiet Place 2”, “The Conjuring 3”, “The King’s Man”, “Candyman”, “Wonder Woman 1984”, “Black Widow” og “No Time to Die”.

Det vil gøre en hård tilværelse for biograferne endnu mere tung i et marked, der allerede er nede med 50 procent i forhold til 2019:

”Det er klart, at jo længere tid der kommer til at gå, jo sværere bliver det for biograferne,” siger Danske Biografer-direktør Lars Werge til Filmz.

Han fortæller videre, at de mange repremiere-events på gamle Star Wars-film og andre klassikere ikke er en holdbar løsning for biograferne, hvilket de også mærker hos Big Bio-kæden:

”Publikum vil gerne biografen, men det er ikke sjovt – vi er i en krisesituation,” siger Louise Obel fra Big Bio, som har biografer i Herlev, Nordhavn og Holstebro.

Udsigten til endnu længere ventetid på de store Hollywood-film kan få betydning for Big Bio-biograferne:

”Vi lukker ikke ned, men det kan betyde en endnu mere begrænset åbningstid, hvis vi ikke har friske varer på hylderne.”

Den samme erkendelse er der hos Danmarks største biografsal – Imperial i København, hvor man kun har åbnet for særlige gallavisninger på denne side af coronakrisen. Her er blikket på én dato og én film:

”Vi har blikket på den 12. august og ‘Tenet’,” siger biografchef Lene Pia Madsen til Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden

Fatter USA intet? Altså hvor dumme er de?
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold
Gravatar

#2 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

GoyleFromTheFitnessClub (1) skrev:
Fatter USA intet? Altså hvor dumme er de?

Dumme nok til at vælge Trump.
Gravatar

#3 Johnny42 4 år siden

Ja som det går, så bliver de ved med at udskyde TENET. Det bliver nok den første store film, der får premiere i det nye år.
Gravatar

#4 Vestas 4 år siden

Hvorfor kan de danske biografer ikke købe rettigheder til flere direct-to-home film, som ellers ikke ville have en chance at blive vist i biograferne? Der burde da være en del af den slags film på markedet.
You can just hang around outside in the sun all day, tossing a ball around, or you can sit at your computer and do something that matters! - Cartman
Gravatar

#5 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

Nogen der ved om det kunne komme på tale at give enkelte film premiere i Europa inden USA?
Gravatar

#6 Geekalot 4 år siden

Vestas (4) skrev:
Hvorfor kan de danske biografer ikke købe rettigheder til flere direct-to-home film, som ellers ikke ville have en chance at blive vist i biograferne? Der burde da være en del af den slags film på markedet.

De skal jo først have muligheden, det får de først ved studierne giver lov til DTH
Gravatar

#7 SublimeKen 4 år siden

GoyleFromTheFitnessClub (1) skrev:
Fatter USA intet? Altså hvor dumme er de?


Altså du kan nok til dels takke Black Lives Matter demonstrationerne. At de vælger i år at demonstrere, når der siden deres dannelse har været hundredevis af tilfælde med optagede videoer af politibrutalitet mod sorte som de ikke demonstrerede imod, er relativt idiotisk timet. Eller også er det genialt timet for den radikale venstrefløj, med tanke på at det er et valgår.

Nu støtter jeg på ingen måde Trump. Manden er en kegle af dimensioner! Men derfor ville det stadig være relativt naivt at udelukke at deres timing var politisk motiveret, med tanke på corona og alle de andre videoer med politidrab af sorte der eksisterer fra 2016 og frem (2016 var hvor de sidst demonstrerede i stor stil, og der var det også et valgår)
Gravatar

#8 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

Vestas (4) skrev:
Hvorfor kan de danske biografer ikke købe rettigheder til flere direct-to-home film, som ellers ikke ville have en chance at blive vist i biograferne? Der burde da være en del af den slags film på markedet.


Det er ikke biograferne, der køber rettigheder, men derimod distributører/selskaber, som 'lejer' dem ud til biograferne. Du kender de store som Warner, Disney, Universal, Sony, Paramount samt lokale som Nordisk Film og SF Studios.

De store amerikanske skubber deres datoer på grund af coronakrisen, mens de lokale stadig sender lokale titler ud som 'Undtagelsen' og 'Blokhavn'.

Derudover er der en række mindre distributører, der har købt en række titler, som løbende får premiere. I denne uge sender Angel Films fx sci-fi-filmen 'Proxima' i biografen.

Så der er ikke en masse ledige titler, der bare kan opkøbes af de danske distributører. Og dem, der er, bliver snuppet af streaming-spillere som Netflix, Apple og HBO som senest med 'Greyhound'.
Gravatar

#9 Vestas 4 år siden

#8 Tak for dit svar, Morten.

Du har selvfølgelig ret i, at det er distributører eller filmselskaber, der lejer film ud til biografen. Men det er vel også dem, der lejer film ud til VOD på f.eks. blockbuster.dk.

Hvis jeg ser på programmet over nye film der, er der da flere film, som man kunne have givet en chance i biografen i stedet for at klage over at James Bond og Wonder Woman bliver forsinkede.

F.eks.:
- Queen & Slim med Daniel Kaluuya
- Big Lebowski spin-off filmen The Jesus Rolls
- Escape from Pretoria med Daniel Radcliffe
- Color Out of Space med Nicolas Cage
- The Professor and the Madman med Mel Gibson og Sean Penn
- Clint Eastwood's Richard Jewell
- The Last Full Measure med et imponerende cast
- Capone med Tom Hardy

Et par af disse film kunne nok have klaret sig fint i de danske biografer.

Spørgsmålet er så, om biograferne aldrig har fået tilbudt disse film eller om de har takket nej.
You can just hang around outside in the sun all day, tossing a ball around, or you can sit at your computer and do something that matters! - Cartman
Gravatar

#10 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

#9 Biograferne siger i den nuværende situation ikke nej til nye titler, der kan sælge billetter. Gode titler, du nævner, men de er for de flestes vedkommende bundet op i større globale aftaler, hvor de på et tidligt tidspunkt er blevet solgt fra som VOD-titler.

Men der er som sagt små ting på vej. Proxima i morgen, Train to Busan 2 om to uger, måske Antebellum i august sammen med The Farewell.

Skriv ny kommentar: