Kate Beckinsale kunne under en kampagne for sin nye film, “Snow Angels”, afsløre, at hun ikke vil gentage sin rolle som vampyren Selene fra “Underworld” og “Underworld: Evolution” i den kommende tredje film i serien om krigen mellem varulve og vampyrer.
Selvom Beckinsale også kunne afkræfte rygterne om en mulig cameo i filmen, ville hun dog ikke helt udelukke at vende tilbage i franchisen på et senere tidspunkt. Skuespillerinden kunne nemlig tilbyde at gøre ligesom Bruce Willis i “Die Hard”-serien og muligvis vende tilbage i sin kendte rolle – når hun engang nærmer sig de 50 år.
Den nye film, der denne gang skal instrueres af effektguruen Patrick Tatopoulos (“Pitch Black”, “Godzilla”, “I, Robot”), bærer titlen “Underworld: The Rise of the Lycans” og er en prequel-historie, der går i dybden med den århundrede gamle blodfejde mellem de aristokratiske vampyrer og deres tidligere slaver, lykantroperne.
Michael Sheen og Rhona Mitra har hovedrollerne som henholdsvis den unge lykantrop Lucian og hans udkårne Sonja. Bill Nighy vil vende tilbage i rollen som vampyroverhovedet Viktor, mens også Shane Brolly vil gentage sin rolle som blodsugeren Kraven.
#1 nostromo 16 år siden
:/
#2 Kyllingebenet 16 år siden
#3 Noccio 16 år siden
#4 filmz-DocDoom 16 år siden
#5 filmz-Kadann 16 år siden