Now Playing Magazine har for nyligt interviewet Kathleen Kennedy, der bl.a. har produceret mange Steven Spielberg film, og de hørte hende om hvordan status er på den kommende “Indiana Jones 4”.

”Vi arbejder på manuskriptet, det lyder som noget vi har sagt i 15 år, men jeg håber at vi ser noget færdigt indenfor et par måneder. Jeff Nathanson arbejder på manuskriptet lige nu. Men lad mig sige: Hvis det kommer og vi er tilfredse med det, så bliver det [“Indiana Jones 4”] højst sandsynligt det næste vi laver”, fortæller Kennedy.

Tidligere nyheder har indikeret at Nathansons manuskript allerede er godkendt af George Lucas og Steven Spielberg, men det skulle ikke helt forståes som en endelig godkendelse: ”En ting er at godkende noget, det er noget andet at give det grønt lys og indspille filmen. Så vi er såmænd i en finpudsnings-fase,” forklarer hun.

Hun bliver endvidere spurgt om hvorvidt Harrison Ford er blevet for gammel til rollen: ”Nej, det synes jeg ikke. Vi skriver selvfølgelig ikke manuskriptet som om han [Indy] er 20 år gammel. […] Jeg synes det er godt at vi kan lave endnu en ‘Indiana Jones’-film og at Indy kan være en smule ældre.”

Kennedy vil dog helst ikke ud med meget om selve historien i filmen, og svarer derfor kun på hvornår filmen finder sted: ”Sent i 1940’erne.”



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 gi-jones 19 år siden

Sjovt. Det er ellers ikke hver dag man hører fra Kennedy (eller Marshall for den sags skyld). De gemmer sig altid lidt i skyggen af The Man.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: