En ny true crime-film er på vej — denne gang med Boston-kvæleren i fokus.

Deadline rapporterer, at Keira Knightley har fået hovedrollen i 20th Century Studios-filmen, der har fået den passende titel “Boston Strangler”. Det er “Crown Heights”-instruktør Matt Ruskin, der både står bag kameraet og skriver manuskriptet på dramaet, mens Ridley Scott (“Alien”) er blandt filmens producere.

Læs også: “Første trailer til Ridley Scotts ‘House of Gucci’ byder på familiedrama, intriger og lejemord”

Boston-kvæleren var en virkelig morder, der i 60’ernes Boston-område myrdede 13 kvinder. Størstedelen af kvinderne blev seksuelt misbrugt og kvalt — ofte med deres egne nylonstrømper. Morderen, Albert DeSalvo, blev efter mange år identificeret i 2013 efter DNA-beviser definitivt koblede mordene sammen.

Filmen følger Knightley, der er kendt fra “Pirates of the Caribbean”-franchisen, som Loretta McLaughlin, den første journalist til at koble mordene sammen og offentliggøre historien om morderen. Sammen med sin kollega Jean Cole arbejdede hun hårdt på at holde kvinder informeret og ydede modstand til den sexisme, der fandt stede i 60’ernes Boston.

Det er ikke første gang, historien om Boston-kvæleren bliver fortalt. I 1968 udkom “The Boston Strangler”, der var løst baseret på den virkelige historie og havde Tony Curtis og Henry Fonda i de ledende roller.

Vi ved ikke, hvornår “Boston Strangler” får premiere, men vi holder jer selvfølgelig opdateret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: