Der er utrolig meget hemmelighedskræmmeri omkring den kommende fortsættelse til “Man of Steel”, der i denne omgang vil indeholde selveste Batman, spillet af Ben Affleck. Iblandt alt dette hemmelighedskræmmeri slipper der dog få bider af information ud her og der, og denne gang er det via den populære filminstruktør og tegneserieekspert Kevin Smith, der har fået lov til at se Afflecks kostume i filmen.
Se også: Vil Affleck dukke op som Batman i hele 13 film?
”Jeg så Batman-kostumet. Og mere end det så så jeg et billede af ham (Affleck) i kostumet. Jeg vil ikke afsløre noget, da alt den slags er op til dem, men jeg vil sige det her – jeg gav med det samme Snyder et kæmpe kram. Du har ikke set det her kostume på film før, og for en tegneseriefan var det helt svimlende,” udtaler Smith.
Smith fortsætter med at nævne, at vi indtil nu blot har set Batman-kostumer, der har lignet en hybrid mellem “The Matrix” og “X-Men”, men at dette kostume er noget helt nyt og fantastisk, og at det helt og aldeles har overvældet ham.
Filmen, der endnu ikke har nogen officiel titel, går under navnet “Batman Vs. Superman” og står til at få premiere den 17. juli 2015. Udover Affleck medvirker Henry Cavill igen som Superman, mens vi også kommer til at se Amy Adams, Diane Lane og Laurence Fishburne gentage deres roller fra “Man of Steel”.
#71 the_paki_don 11 år siden
Ah, på DEN måde! Okay. Så jo, så er kritikken om Ledger kommet uden at have set hans arbejde i I'm Not There, siden den jo ikke var udkommet. :)
Jeg vil dog stadigvæk holde på argumentet, at Ledger har vist flere evner som skuespiller på kortere tid end Affleck har på længere tid. :)
#72 the_paki_don 11 år siden
Ja, din kære Ryan Gosling (ja og også min...) var med i opløbet sammen med Josh Brolin. Andre har jeg ikke læst om, men jeg mindes fra diverse filmsiders "Top 10" ønskelister, så dukkede Fassbender op ret meget og forestiller mig, at Warner Bros. også lige har læst lidt på folks ønsker, indtil de drejede på lykkehjulet og "valgte" Affleck. :P
qel-droma
Okay, det giver jo rigtig god mening. Jeg synes, at de skuespillere, som har klaret sig godt i Snyders film, synes at være kyndige spillere, der laver rigtig godt hjemmearbejde, dvs. at det nok ikke er Snyder, der har fået dem til at brillere, men mere dem selv.
Ispep
Ja, men vi er jo også glade for Nolans trilogi... :) Und ze Bale... Fuck, jeg glæder mig til American Hustle og Out of the Furnace...
#73 Fredag 11 år siden
#74 Michael Andersen 11 år siden
Jeg synes faktisk Affleck er meget god i "Hollywoodland" (hvor han sjovt nok spiller Superman). Har du set den?
#75 Ispep 11 år siden
Jeg kan så ikke se problemet med de one-liners, synes de er skægge nok og noget der forekommer stort set i samtlige adventure-film, som man kan kritisere på lige fod og skære over en kam.
#76 Ispep 11 år siden
Glade ja, men nu søger vi jo også god mainstream kvalitet skal du se :D
Og jah, American Hustle ser jeg godt nok også frem til!!
#77 Driver 11 år siden
Min kære Ryan Gosling? :P Mine favoritskuespillere er nu Christian Bale og Sam Rockwell, men nok om det - Nåh ja og så er jeg efterhånden også blevet ret glad for Jake Gyllenhaal og Chris Evans af de "nye" drenge. Desuden kan jeg slet ikke se Gosling for mig som Batman, så hellere Affleck. :)
#73
Nolan-moody? Hvad er det lige? En Batman, der ikke var moody, ville da også være mere end mærkværdigt.
#78 Høegh 11 år siden
Det er skam heller ikke one-liners i al almindelighed jeg har et problem med. Blot dem i Batman Begins :)
#79 Ispep 11 år siden
Det er måske en kombination af Afflecks manglende evner og Snyders flere senere skuffelser, som ikke just får mig til at juble og se positivt på det kommende projekt. Som jeg næsten plejer at sige; jeg kan kun blive positivt overrasket :D
#80 Ispep 11 år siden
Næh okay, må du jo naturligvis om :D