“Billionaire Boys Club” bliver første film med Kevin Spacey i en af rollerne siden #MeToo-anklagerne imod skuespilleren.
Han er ikke blevet set på film siden sidste sommer i “Baby Driver”.
Derefter var der kogt op til en Oscar-nominering med en toneangivende birolle i “All the Money in the World”.
Men et stort antal #MeToo-anklager afsporede Spaceys karriere.
Han blev fyret af Netflix og droppet til “House of Cards”, frataget en Æres-Emmy og endelig erstattet med Christopher Plummer i “All the Money in the World”, hvilket sendte Plummer af sted til Oscar-showet.
Selskabet bag “Billionaire Boys Club” har dog ikke valgt at droppe Spacey. Han medvirker på lige fod med store navne som “Baby Driver”-kollegaen Ansel Elgort, “Kingsman”-stjernen Taron Egerton og Billie Lourd fra “The Last Jedi”.
En ny undersøgelse viser, at 46 procent af publikum nu undgår Kevin Spacey-produktioner efter #MeToo-anklagerne.
#1 Nicki52 6 år siden
Men den ser da god ud. Skal da overvejes.