De kinesiske biografer genåbner i næste uge – men med hårde restriktioner, der rammer flere storfilm.
I verdens næststørste biografmarked har de største biografkæder nu holdt lukket i et halvt år på grund af coronakrisen. Nu genåbner de.
Og det er godt nyt for Hollywood-selskaberne, der nu igen får adgang til et væsentligt biografmarked. Men der er et men.
For der åbnes ikke ubetinget. Det er således ikke alle regioner i Kina, der får grønt lys – og det grønne lys er med restriktioner.
Salene må kun udnytte 30 procent af kapaciteten, mens antallet af daglige visninger skal reduceres med 50 procent.
Derudover skal gæsterne have deres temperatur målt ved ankomst, ligesom de skal bære maske, skriver The Hollywood Reporter.
Endelig må biograferne kun vise film på maksimalt to timer, hvilket er dårligt nyt for en række storfilm.
For hvor Disneys “Mulan” på 115 minutter sagtens kan blive vist i Kina, så er det straks anderledes for Warner Bros. med Christopher Nolan-filmen “Tenet”.
“Tenet” har en annonceret spilletid på 150 minutter, som altså ikke kan få adgang til de kinesiske biografer under de nye vilkår.
Læs også ‘Katastrofal nyhed fra USA: Danske biografer er i en krisesituation‘.
Biograferne i Kina må genåbne fra den 20. juli.
#1 Johnny42 4 år siden