Gennem Twitchfilm er det muligt at se en række klip fra Norges største og dyreste 3D-animationsfilm nogensinde, “Free Jimmy” (“Slipp Jimmy Fri”), en sort komedie med profant sprog, vold, sex og en junkie-elefant.
“Free Jimmy” omhandler den ambitiøse Roy Arnie, som drømmer om at drive sit eget cirkus. Nøglen til Roys drøm er det afdankede narkovrag af en cirkuselefant, Jimmy, som skjuler på en værdifuld hemmelighed. Men da Roy vil slippe Jimmy fri, undslipper elefanten, og i jagten på Jimmy får Roy konkurrence fra rabiate dyrevenner og morderiske gangstere. Og på flugten får den abstinenslidende elefant selskab af en heltemodig elg.
Filmen, hvis produktionsomkostninger er beregnet til omkring 100 mio. norske kroner, får i sin engelsksprogede udgave stemmer fra bl.a. Woody Harrelson, Simon Pegg og Phil Daniels.
Desuden er en ny trailer til filmen gået online hos YouTube.com.
#1 gladiator 18 år siden
#2 filmz-trevordewane 18 år siden
men så skal jeg da se den. Hans stemme giver jo flashbacks til de glade 90'ere.
PARKLIFE!
#3 myggen 18 år siden
Var det ikke i Norge Terkel i Knibe blev forbudt? Hvordan vil de så slippe afsted med det her?
#4 filmz-Narniabæver 18 år siden
#5 Lethal Injection 18 år siden
#6 Notional 18 år siden
#7 nygaardpetersen 18 år siden