Det ser ud til, at danskerne hellere vil se Casper Christensens “lillemand” end Lille Per…

Blot 14 dage tog det således, før “Klovn: The Movie” blev årets mest sete danske biograffilm i 2010. 29. december overhalede filmen den tidligere rekordindehaver “Far til fire på japansk”, som i starten af året solgte 430.000 billetter.

Se også: 50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis.

“Klovn: The Movie” sluttede 2010 med i alt 481.000 solgte billetter og har samlet solgt 525.585 billetter.

Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, udtaler i en pressemeddelelse: ”‘Klovn: The Movie’ gik helt forrygende i julen med daglige salgstal, der flere gange lå over 40.000 billetter, hvilket er helt usædvanligt. Vi begyndte derfor at tro på, at den kunne blive årets mest sælgende danske film, men at den på bare to uger kan slå ‘Far til fire på japansk’ med hele 50.000 billetter er jo fænomenalt.”

Se også: Top 10 mest læste anmeldelser på Filmz i 2010.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Michael2t 13 år siden

Jeg kan ikke påstå, at jeg er overrasket
Gravatar

#2 Dot Bot 13 år siden

Sådan CC og Frank! Intet mindre end en fantastisk bedrift for en rigtig sjov film!
Gravatar

#3 djibyman2-the seque 13 år siden

525.585 billetter, til en porno film, det er sku imponerende, og så må børn også se den, fantastik....jeg ryster på hovedet af forargelse, nu skal jeg ikke spille moralens vogter, men jeg hørte at man blot skulle være over 11 for at se den, efter at have set traileren fatter jeg det ærlig talt ikke.
Gravatar

#4 thomas040 13 år siden

Er der et sted som minder om boxofficemojo bare for danske biografer og omsætning?
Failure is a zero out.
Gravatar

#5 jesper p. 13 år siden

#3 Jeg var inde og se den i går, og hvad angår nøgenskab & sexscener var den slet, slet ikke så slem, som jeg havde forventet/frygtet/håbet. Der var en del scener, hvor Casper & Frank ikke har så meget tøj på, men det har vi jo også set i tv-serien. Nogen pornofilm vil jeg ikke kalde det... og jeg mindes også at have set bar røv i børnefjernsyn - så vidt jeg husker knalder forældrene oven i købet i 'Nana'.
http://sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#6 Agenten 13 år siden

Så den i December, syntes ikke det er et mesterværk, men grinede da en del selvom den var lidt forudsigelig, men er fan af serien så naturligvis skulle den da ses. Mht alders grænsen på 11, så må jeg til dels indrømme at den er lidt lavt sat, scenen med Frank og Casper`s overnatnings event, ville jeg bestemt IKKE anbefale et barn på 11 at se, den kan nok virke temmelig anstødende på nogen. På den anden side, hør sproget i de sange der spilles i radioen og bruges i div børne udsendelser, tror vi er i en tidsalder hvor ting bare bliver lidt mere ekstreme!!!
Killing is easier than breath...
Gravatar

#7 BN 13 år siden

"Klovn: The Movie" blev årets mest sete danske biograffilm i 2010


Pyha, jeg var lige ved at tro, at der stod "årets mest sete biograffilm", altså udenlandske film inkluderet ... Det ville godt nok have været tragisk!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#8 blackcowboy 13 år siden

BN (7) skrev:
Pyha, jeg var lige ved at tro, at der stod "årets mest sete biograffilm", altså udenlandske film inkluderet ... Det ville godt nok have været tragisk!


Helt enig. Jeg har kun hørt gode ting om filmen i den biograf jeg arbejde i, men har aldrig brudt mig om Klovn: TV-serien så kommer nok ikke til at se den. Også selvom jeg har ført fra personer der heller ikke kunne lide serie, men kunne lide filmen. Personligt savner jeg "Langt fra Las Vegas", men tror ikke jeg ville se den som film. Og for at være helt ærlig håber jeg ikke der kommer mere fra parret Casper og Frank.
Gravatar

#9 BN 13 år siden

blackcowboy (8) skrev:
Helt enig. Jeg har kun hørt gode ting om filmen i den biograf jeg arbejde i, men har aldrig brudt mig om Klovn: TV-serien så kommer nok ikke til at se den. Også selvom jeg har ført fra personer der heller ikke kunne lide serie, men kunne lide filmen. Personligt savner jeg "Langt fra Las Vegas", men tror ikke jeg ville se den som film. Og for at være helt ærlig håber jeg ikke der kommer mere fra parret Casper og Frank.


'Klovn' er heller ikke min form for humor, så derfor springer jeg ligesom dig filmen over.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#10 Eraserhead 13 år siden

Bliver nok nødt til at hoppe i biffen og se den her en af dagene. Hører godt om den.

Skriv ny kommentar: