Mistede man modet, da man tilbage i november måned kunne læse sig frem til, at Mark Wahlberg sammen med Robert De Niro muligvis skulle stå for hovedrollerne i en filmatiseringen af PlayStation 3-spillet “Uncharted”, så er der nu godt nyt.
Hjemmesiden Joystiq har nemlig fået et interview med spiludvikleren Justin Richmond fra Naughty Dog, der kan fortælle, at mange af de seneste nyheder omkring filmen blot er rygter, og at der stadig skal tages mange beslutninger.
Richmond fortæller bl.a., at filmens instruktør David O. Russell selv ringede studiet op, da nyheden om Mark Wahlberg som Nathan Drake blev bragt. O. Russell kunne fortælle, at han ikke vidste, hvor de havde fået udtalelsen eller ideen fra, hvortil Richmond ligeledes tilføjer, at Wahlberg ikke er i nærheden af at blive bekræftet til rollen som Nathan Drake.
Det samme gælder de historiske aspekter af filmen, der angiveligt skulle gøre Drake-familien til en stor spiller inden for international kunst og med forbindelser til større museer, hvilket nu også er blevet afkræftet.
Det ser dermed ud til, at der i denne omgang blot er tale om Hollywood-rygter, og at vi må væbne os med tålmodighed, når det kommer til information omkring filmatiseringen af den populære spil-franchise.
#1 The Insider 13 år siden
#2 IK 13 år siden
#3 prilen 13 år siden
#4 Silver666 13 år siden
#5 Bates 13 år siden
#6 misuma 13 år siden
Robert Downey Jr!
Måske ikke just et sandsynligt, ej heller seriøst bud, men af ren nysgerighed kunne jeg godt tænke mig, at se hvad han kunne få ud af rollen.
#7 Michael2t 13 år siden
#8 Ruive05 13 år siden
#9 filmz-Sichlau 13 år siden
#10 Ericmase 13 år siden
Præcis det jeg tænkte! :D