Amerikanerne får nu endnu en streaming-valgmulighed i form af Peacock fra NBCUniversal.

Der findes allerede Netflix, Disney Plus, Amazon Prime, Apple TV+, Viaplay og HBO. Nu åbnes der for endnu en streamingtjeneste i form af Peacock.

Peacock bliver en todelt tjeneste med Peacock Free og Peacock Premium. Free er en begrænset udgave af Peacock, der er gratis, men til gengæld med reklamer. Den fulde pakke – Premium – vil koste fem dollars om måneden.

Selskabet bag Universal Pictures vil tilbyde klassisk indhold som “The Office”, “Parks and Recreation”, “Sams bar”, “Frasier” og film som “Fast and the Furious”, “Shrek” og “E.T.”.

Derudover vil Peacock tilbyde en række Originals.

Læs også ‘Her er det originale indhold på Peacock‘.

Peacock er nu tilgængelig for Xfinity-kunder og åbner i hele USA fra den 15. juli – det vides endnu ikke, om eller hvornår Peacock kommer til Danmark.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Mads47 4 år siden

Det giver vel ikke så meget mening at nævne Viaplay i denne sammenhæng, når vi nu snakker om tjenester der er tilgængelige for Amerikanerne. Jo mindre at de også har fået viaplay.

Men jeg er lidt træt af alle de streaming tjenester, men så må jeg jo bare vælge dem til og fra der giver mening for mig.

Skriv ny kommentar: