”The Adventures of Shark Boy and Lava Girl in 3-D”: Et nyt billede af helteduoen i Robert Rodriguez kommende eventyrfilm er nu gået online.

”Bewitched”: Der er nu ankommet en række billeder fra den kommende filmversion af komedieserien “Bewitched”, der har Nicole Kidman i hovedrollen som heksen Samantha.

”The Cave”: Coming Soon er også klar med flere billeder fra den kommende actionhorrorfilm “The Cave”, der handler om et amerikansk hold af huleudforskere, der bliver hyret til at undersøge et gigantisk, underjordisk hulesystem, der er blevet opdaget i Rumænien.

”Deuce Bigalow – European Gigolo”: Der er endvidere kommet billeder fra Rob Schneiders kommende “Deuce Bigalow: European Gigolo”, der er opfølgeren til komedien “Deuce Bigalow – Er du til noget?” fra 1999.

”The Sisterhood of Traveling Pants”: Yderligere billeder der er røget online, samt klips og trailer, er fra “The Sisterhood of Traveling Pants”, der handler om 4 veninder, der udvikler planen for at holde kontakten efter deres liv går i hver sin retning: De deles om et par bukser, der passer dem perfekt, og der dermed går på omgang…

”Stealth”: Der er yderligere kommet nye billeder fra “Stealth”, der handler om tre piloter, som får deres sag for, da de en dag bliver nødsaget til at få standset et hypermoderne stealth-fly med et ustyrligt AI-program.

”Undiscovered”: Der er også billeder online fra “Undiscovered”, der handler om en gruppe aspirerende entertainers, der forsøger at opstarte en karriere i Los Angeles.

”Unleashed”: Det er nu muligt at se flere billeder fra den kommende Jet Li film “Unleashed”, som handler om Danny (Li), der har levet hele sit liv uden nogen form for uddannelse, og har et sind og en personlighed som et lille barn.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: