Warner Bros. investerer nu i et AI-system fra Cinelytic – skal hjælpe med at vælge de rigtige film.
2019 var ikke kun succeser som “Joker” og “Shazam!” for Warner Bros. Det var også flopfilm som “Godzilla: King of the Monsters” og “Doctor Sleep”.
Derfor investerer Warner Bros. nu i et nyt kunstigt intelligent system, der skal reducere mængden af fiaskoer for selskabet, skriver The Hollywood Reporter.
Det skal ske ved hjælp fra analyser af store mængder data, som tilsyneladende kan forudse værdien af et kommende filmprojekt:
”Systemet kan i løbet af sekunder beregne det, der før tog flere dage at overkomme for et menneske, når det kommer til en generel evaluering af en filmpakke eller en filmstjernes værdi,” siger Tobias Queisser fra Cinelytic.
Cinelytic-systemet har allerede mindre kunder som Ingenious Media (“Wind River”), Productivity Media (“The Little Hours”) og STX (“Playmobil”).
Læs også ‘Interaktiv Tinder-serie på vej – bruger data til at matche personer‘.