David Fincher har instrueret film som “Se7en” og “Zodiac” samt tv-serien “House of Cards”. Kan han gøre det geniale igen med “Kvinden der forsvandt”? Ja! råber de danske anmeldere.

Se også: ”Gone Girl”-forfatter: Godt, det blev David Fincher!

”Den er en højtbegavet nervepirrer, hvor plottet snor sig som en elektrisk ål i mudder,” skriver Kim Skotte fra Politiken, som kvitterer med fem stjerner.

Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten giver også fem stjerner: ”Selv om Fincher ikke er kendt for at stille eksistentielle spørgsmål på en subtil måde, formår han at dreje publikum rundt om sin lillefinger på en skræmmende og underholdende facon.”

Filmz’ egen Morten Vejlgaard Just er helt oppe at ringe med sine sjældne seks stjerner. ”Det er en antitese til ‘The Social Network’. Festen er forbi. På den måde har David Fincher skabt verdens bedste tømmermændsfilm. Jeg er ikke helt kommet mig endnu,” skriver Just.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: