Mange biografgængere, særligt kvinder, glæder sig til den erotiske film “Fifty Shades of Grey”. Dog ikke alle kvinder. En samling af kvindeorganisationer går nu sammen om at opfordre til et boykot af filmen, da den ”handler om misbrug, vold og om at opdrage en ung pige til sadistisk sex,” ifølge de oprørte organisationer. Det skriver Politiken.
Se også: Sex-scenerne fylder en sjettedel af “Fifty Shades of Grey”
Under hashtagget #50dollarsnot50shades anbefaler de, at man bruger sine penge på at støtte hjem for mishandlede kvinder frem for en biografbillet til “Fifty Shades of Grey”.
”De penge, du ville have brugt på biografbilletter og en babysitter eller biografbilletter, popcorn og drikkevarer, vil nu gå til at støtte ofre i voldelige forhold ligesom det, der bliver glamouriseret i ’50 Shades’-serien. Hollywood har ikke brug for dine penge, det har misbrugte kvinder,” skriver folkene bag kampagnen på deres Facebook-side.
Bag #50dollarsnot50shades står blandt andre canadiske London Abused Women’s Centre, amerikanske US National Centre on Sexual Exploitation, Stop Porn Culture samt Antipornography.org.
“Fifty Shades of Grey” får premiere den 12. februar.
#1 Daywalker 9 år siden
#2 origin 9 år siden
#3 steadi07 9 år siden
Jeg havde såmænd i forvejen ikke tænkt mig at se filmen, men nu kan jeg i det mindste også forsøge at forklare nedenstående for de af mine bekendte, som overvejer at se den.
http://www.reddit.com/r/TwoXChromosomes/comments/2...
(Og nej, mig og Filmz's link-system arbejder ikke godt sammen)