Efter otte år med mord, intriger og nabosladder er Teri Hatcher, Eva Longoria, Felicity Huffman, Marcia Cross og Vanessa Williams nu færdige i rollerne som hhv. Susan, Gabrielle, Lynette, Bree og René, da det absolut sidste afsnit af “Desperate Housewives” havde amerikansk premiere i søndags – så hvad vil fremtiden nu bringe for de fem stjerner?

Se også: ”Dexter”-stjerne som stripper i “Desperate Housewives”.

Hatcher og Williams vil kunne ses i hhv. “Jane by Design” og “666 Park Avenue”, som vil blive tv-kanalen ABC’s næste serier efter “Desperate Housewives”, mens Huffman netop har lanceret en livstils-hjemmeside, hvor mødre kan få råd om hverdagsproblemer.

Cross sætter karrieren i bero, da hun vil bruge mere tid med familien, mens Longoria snart vil agere som moralsk support for selveste præsident Obama ved at rejse rundt til landets latinerkvarterer og tale Obamas sag.

For de danske fans kan seriens ottende sæson dog stadig ses hver onsdag aften på TV2.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 skodfugl 12 år siden

God ide at stoppe imens legen er god. Vel også begrænset hvor spændende en enkelt vej i USA kan være, uden serien mister sit relative realistiske touch.
Gravatar

#2 Nicki52 12 år siden

Susan, Gabrielle, Lynette, Bree og René skrev:

Hun hedder altså Renee.

doomguy (1) skrev:
uden serien mister sit relative realistiske touch

Det er sgu for sent, det mistede den allerede i sæson 2.

Jeg har set finaleafsnittet og den slutter serien rigtig godt af.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 12 år siden

Er der slet ingen af dem der dør? Jeg havde virkelig håbet på, at Lynette døde tilbage i første sæson, men så trøstede jeg mig lidt med, at hun fik kræft og hendes mand skred fra hende. Hun er virkelig irriterende. Susan og Gabrielle måtte egentlig også meget gerne dø.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 Nicki52 12 år siden

Den eneste husfrue der døde var Edie. Det var bare Se & Hør der bragte engang en dommedagsprofeti med at de alle døde. Og LBJ, det er heller ikke en soap opera hvor de bare dræber dem en efter en, ligesom i Horton-sagaen.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 12 år siden

True, Horton Sagaen er trods alt en lille smule mere opfindsom.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 Nicki52 12 år siden

#5
De sidste to sæsoner har den ihvertfald kørt langt ned af bakke. Men hvorfor ser du det, når du ikke kan fordrage nogle af karakterene. Ja, de kan være dobbeltmoralske og være fuldkommen forfærdelige. Men det vil da være en lorteserie hvis alle hovedpersonenerne var sympatiske. Måske skulle serien også have at deres tanker bliver læst ligesom Horton-sagaen istedet for Mary-Alice fortælleren.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 12 år siden

#6 Jeg ser det, fordi kæresten ser det. Halvdelen af gangene finder jeg på noget andet, den anden halvdel har jeg bare brug for at flade ud i sofaen efter en lang arbejdsdag, og så må jeg sidde og surmule lidt over det dårlige valg af program. Jeg har ufatteligt mange problemer med den serie... hovedsageligt i karaktererne, hvor ikke en virker hverken interessant eller sympatisk (jo vent, Lynettes mand er helt ok med mig). Men også de ovenud utroværdige situationer de lander i samt hvor forudsigeligt hele skidtet er.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#8 Nicki52 12 år siden

#7
Jeg tænker ikke så meget over det, så opdager ikke at det er forudsigeligt. Men det har hele tiden været utroværdig situationer i den serie. For ikke at tale om tidslinjen i serien starter i 2005 og slutter i 2017. Og der er også 60 mennesker der er døde på denne vej i løbet af 12 år. Det svarer til fem mord på vejen om året. Det er vist ikke helt realistisk.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#9 Bardoboy 12 år siden

Så fik jeg også set serieafslutningen. Synes de runder den meget godt af, men hvor er det altså trist at måtte tage afsked. Nu har man jo fulgt pigerne i næsten otte år.. Men ja, godt de stopper mens legen er god og ikke bare fortsætter for at fortsætte, det har man jo desværre set i andre serier.

Skriv ny kommentar: